Syddansk Sundhedsinnovation søger en konsulent til international fundraising, netværk og projektarbejde

fuldtid
Syddansk Sundhedsinnovation søger en konsulent til international fundraising, netværk og projektarbejde
  • Syddansk Sundhedsinnovation
  • Forskerparken 10, 5230 Odense M
Har du erfaring med fundraising og arbejdet med internationale projekter, og har du lyst til at arbejde i et tværfagligt og innovativt miljø, hvor vi sammen skaber fremtidens sundhedsløsninger?

Internationalt samarbejde er en integreret del af arbejdet med sundhedsinnovation i Region Syddanmark, og har været det i en lang årrække. Med afsæt i Region Syddanmarks innovationsstrategi, er der fokus på at hjemtage midler til udvikling af nye løsninger samt facilitere erfaringsudveksling på tværs af landegrænser.

I Region Syddanmark indgår vi i internationale samarbejder med andre europæiske lande om at løse fælles sundhedsudfordringer. Fælles for alle projekter og vores samlede internationale indsats, er målet om at udvikle og implementere innovative løsninger i samarbejde med internationale projektpartnere, der skaber værdi for borgere, patienter, pårørende og sundhedspersonale i regionen.


Dine opgaver
Som konsulent bliver du en del af et dedikeret team, der skaber og driver projekter frem i både nationale og internationale sammenhænge. Din primære opgave vil være at omsætte behov i sundhedsvæsenet til konkrete projektbeskrivelser og ansøgninger til særligt internationale fonde og puljer, med henblik på at hjemtage midler til projekter på sygehusene i Region Syddanmark og hos vores øvrige samarbejdspartnere. Det indebærer at opbygge stærke partnerskaber og sikre, at fondenes strategiske fokus matcher projekternes formål.

Som konsulent vil du ligeledes få en central rolle i at vedligeholde og udbygge vores internationale netværk. Du bliver en vigtig formidler af syddanske styrker og interesser, og skal bidrage i internationale projekter samt repræsentere organisationen i international sammenhæng. Du vil arbejde sammen med andre fundingkonsulenter og projektledere med erfaring inden for internationalt arbejde, og der vil være rig mulighed for sparring om opgaverne.

Konkret skal du:

  • Identificere nye finansieringsmuligheder og matche mulighederne med behov i Region Syddanmark
  • Vejlede, koordinere og udarbejde ansøgninger til internationale puljer og fonde
  • Koordinere og videreudvikle internationale relationer og netværk, herunder samarbejde med det Syddanske EU-kontor og regionale aktører
  • Planlægge og afholde internationale events, netværksmøder og delegationsbesøg fra udlandet
  • Bidrage til Region Syddanmarks rolle som referencested for sundhedsinnovation i Europa
  • Understøtte koordinering og projektledelse af arbejdspakker med europæiske partnere.

Dine kompetencer
Vi søger en kollega, der motiveres af at arbejde med sundhedsinnovation i et internationalt miljø. Du skal trives i et dynamisk arbejdsmiljø og i en rolle, hvor du skal håndtere mangeartede opgaver samtidig, og hvor du skal navigere i komplekse processer med mange aktører og interessenter.

Vi lægger vægt på, at du har en relevant videregående uddannelse, er åben og nysgerrig, og god til at danne og vedligeholde relationer. Du har erfaring med international fundraising og med at begå dig i internationale sammenhænge, projekter og netværk, og har erfaring med facilitering af samarbejde på tværs af kulturer. Kendskab til sundhedsvæsenet og sundhedsinnovation, samt til udvikling af brugercentrerede løsninger, vil være en fordel.

Du er initiativrig og løsningsorienteret, og er udadvendt, opsøgende og god til at samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af organisationer og lande. Du kan omsætte behov og idéer til konkrete projektbeskrivelser og ansøgninger.

Vi forventer, at du er god både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk, er fleksibel og har mulighed for rejseaktivitet i forbindelse med internationale møder, og at du kan arbejde selvstændigt, struktureret og vedholdende i komplekse processer og projekter frem mod til tider korte deadlines.


Vi tilbyder
I Syddansk Sundhedsinnovation bliver du en del af en specialiseret, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads med et godt kollegialt sammenhold, plads til kreativitet og et højt ambitionsniveau for fremtidens sundhedsvæsen. Innovation er centralt for udviklingen i Region Syddanmark, og vi har mange spændende projekter på vej. Du vil få varierende og udfordrende opgaver i en sektor i udvikling, hvor du bliver en del af arbejdet med at samskabe fremtidens sundhedsvæsen.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor arbejdet er præget af fokus på at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor der er rum til det hele menneske. Og med faglig og personlig udvikling som omdrejningspunkt sørger vi for, at vores medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at løse deres opgaver.

Du vil indgå i enheden Styring, Udvikling og Viden, som består af 23 dygtige og specialiserede kollegaer. Du kommer til at indgå i et tværfagligt team, der værdsætter fællesskab, og som varetager opgaver i relation til fundraising, internationalt samarbejde og SDSI som videnscenter og konsulent- og projekthus.


Om os
Syddansk Sundhedsinnovation er en stabsfunktion i Region Syddanmark, der arbejder med innovation fra idé til implementering. Sammen udvikler vi løsninger til fremtidens sundhedsvæsen, og understøtter regionens sygehuse og sociale centre i at forbedre deres ydelser og service, som svar på nuværende og fremtidige udfordringer i sundhedsvæsenet.

Projektporteføljen i Syddansk Sundhedsinnovation omfatter innovationsprojekter, hvor vi arbejder bredt med innovation inden for bl.a. digital transformation, grøn omstilling og brugercentreret design. Vi fokuserer på at styrke samarbejdet mellem parterne i sundhedsvæsenet.

Du bliver en del af en innovationsstab med cirka 60 medarbejdere, der har mange forskellige specialistkompetencer. Læs mere om os på www.syddansksundhedsinnovation.dk.


Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med arbejdssted i Forskerparken i Odense. Der er gode muligheder for fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, og stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025.


Flere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte fundingkonsulent Maria Hardt Schønnemann på 2964 5884 eller teamkoordinator Tobias Thuesen Marling på tlf. 2334 6714.

Ved spørgsmål relateret til ansættelsesvilkår, kan du kontakte enhedschef Anne Bach Stisen på 2059 8951.

Hvis du synes, at stillingen lyder interessant, skal du sende din ansøgning, så vi har den senest den 6. august 2025.

Vi forventer at holde 1. samtale i Odense onsdag den 13. august 2025 og 2. samtale den 19. august 2025. Mellem første og anden samtale skal du gennemføre en personprofilanalyse.


Log ind