SyBA søger social- og sundhedsassistenter til botilbud i Ryomgård

fuldtid
SyBA søger social- og sundhedsassistenter til botilbud i Ryomgård

Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud (SyBA) søger to social- og sundhedsassistenter til botilbud på Marie Magdalene i Ryomgård med tiltrædelse snarest muligt. Er du en ressourcefokuseret social- og sundhedsassistent, som finder det spændende at bruge din faglighed til at yde daglig pleje og omsorg samt forbedre kvaliteten af medicinhåndtering og dokumentation? Så har vi en unik mulighed for dig. 

Botilbuddene er en del af Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, der er en samlet enhed af bo- og aktivitetstilbud fordelt over hele kommunen, og retter sig mod borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne/udviklingshæmning og borgere med erhvervet hjerneskade. Målgruppen for botilbuddene i denne stilling er borgere med betydelige funktionsnedsættelser og som har særlige behov for sundhedsfaglige indsatser. 

Om stillingen
Du bliver tilknyttet tre afdelinger på Marie Magdalene og skal sammen med dine øvrige kolleger indgå i den daglige pleje og omsorg for beboerne samt varetage de sundhedsfaglige indsatser beboerne har behov for. Du skal herudover være med til at udvikle og facilitere processer, der styrker den sundhedsfaglige kvalitet i de indsatser vi leverer til borgerne, herunder medicinhåndtering, UTH-sagsbehandling, kompetenceudvikling og introduktion af nye kolleger.  Det sker i tæt samspil med de øvrige kolleger, der primært er pædagogisk personale.

En dagligdag hos os
En stor del af hverdagen hos os er hjælp til personlig pleje. Vi anskuer det som en pædagogisk aktivitet, hvor inddragelse af borgerens ressourcer, omsorg, etik og nærhed er et essentielt omdrejningspunkt. Som social- og sundhedsassistent hos os vil du indgå i den daglige pleje, støtte og omsorg på lige fod med dine pædagogiske kolleger. Desuden tager du et stort medansvar for at plejen og omsorgen lever op til de gældende retningslinjer og at dine kolleger bliver kompetenceudviklet inden for det sundhedsfaglige område.

Borgerne er i aktivitetstilbud fra kl. 9-15, og vi arbejder tæt sammen omkring borgerens udviklingsmål. Vi varetager i samarbejde med pårørende borgernes daglige trivsel, sundhed, økonomi, post og alt andet, hvad det voksne liv indeholder.

Du skal være med til at være rollemodel i forhold til, at vi tilbyder borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere en åben og anerkendende tilgang i vores kommunikation.

Arbejdstiden er fordelt på dag- og aftenvagter. Du skal regne med ca. fire til fem aftenvagter på fire uger og har weekendvagt hver tredje weekend. Du arbejder tæt sammen med de andre social- og sundhedsassistenter på de tre afdelinger og der er således god mulighed for sparring og faglige drøftelser. 

Dine personlige egenskaber og kvalifikationer

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Du har en dedikeret tilgang til at løse de sundhedsfaglige opgaver, så borgerne oplever tryghed og sikkerhed. Det sker i tæt samarbejde med dine kolleger.
  • Du trives i et miljø hvor de daglige gøremål udføres med godt humør og inddragelse.
  • Du trives med at bruge dig selv og din faglighed til gavn for borgerne, hvor nogle har sprog mens vi kun kan kommunikere nonverbalt med andre borgere.
  • Du ser omskiftelighed og foranderlighed som en spændende del af din hverdag.
  • Kørekort er et krav og kendskab til IT på brugerniveau forventes.

Vi tilbyder   

  • Dejlige beboere med engagerede pårørende
  • En tværfaglig medarbejdergruppe
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Engagerede, fagligt forskellige og dygtige kolleger.
  • Oplæring med en række introvagter, hvor du vil stifte bekendtskab med arbejdsopgaverne på afdelingen sammen med en fast medarbejder. 
  • Du vil herudover blive tilknyttet en fast medarbejder, der fungerer som din mentor og hjælper med at koordinere din opstart på afdelingen, i samarbejde med dig, og resten af teamet. Din mentor vil støtte op om din læring og trivsel og tilbyde samtaler i opstartsperioden efter behov. 
  • Der er ansat en kvalitets- og udviklingssygeplejerske i Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, som er understøttende i forhold til procedurer for og faglig vejledning i forhold til vores sundhedsfaglige ydelser.

Kontakt og ansættelsessamtaler
Du kan få yderligere oplysninger om Syddjurs Bo- og aktivitetstilbud på vores hjemmeside: SyBA.dk 
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Sandy Dalum 29221903. Fra den 13. november kan du også kontakte afdelingsleder Bente Lund på tlf. 20 40 24 13.

Ansøgningsfrist: Mandag den 17. november 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 25. november 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
 

Log ind