Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud (SyBA) søger en pædagog til botilbuddet på Marie Magdalene i Ryomgård med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller snarest muligt.
Er du en ressourcefokuseret pædagog, som finder det spændende at bringe din faglighed i spil for at yde daglig pleje og omsorg ud fra en neuropædagogisk, sansemotorisk, relationel og sundhedsfaglig tilgang?
Brænder du samtidig for at skabe rammer for meningsfulde pædagogiske samværsaktiviteter med vores borgere og deres netværk – og dermed understøtte den enkeltes udviklingspotentiale på bedst mulige måde?
Så har vi en unik mulighed til dig.
Botilbuddene er en del af Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, som er en samlet enhed af bo- og aktivitetstilbud fordelt over hele kommunen. Tilbuddene retter sig mod borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne/udviklingshæmning samt borgere med erhvervet hjerneskade. Målgruppen for botilbuddene i denne stilling er borgere med betydelige funktionsnedsættelser og særlige behov for sundhedsfaglige indsatser.
Om stillingen
Du bliver tilknyttet afdeling Stuen på Marie Magdalene og skal sammen med dine øvrige kolleger indgå i den pædagogiske opgave samt daglig pleje og omsorg for beboerne. I tæt samarbejde med kolleger med både pædagogisk og sundhedsfaglig baggrund skal du medvirke til at udvikle og facilitere processer, der styrker den pædagogiske kvalitet i de indsatser, vi leverer til borgerne.
En dagligdag hos os
En stor del af hverdagen hos os består af hjælp til personlig pleje. Vi anskuer dette som en pædagogisk aktivitet, hvor inddragelse af borgerens ressourcer, omsorg, etik og nærhed er et essentielt omdrejningspunkt. Som pædagog hos os vil du indgå i den daglige pleje, støtte og omsorg på lige fod med dine kolleger.
Desuden tager du et stort medansvar for udviklingen af den pædagogiske tilgang og indsats – herunder opmærksomhed på og lyst til løbende kompetenceudvikling, bl.a. gennem faglig refleksion, supervision og uddannelse.
Borgerne er som udgangspunkt i aktivitetstilbud fra kl. 9-15, og vi arbejder tæt sammen om borgerens udviklingsmål. Vi varetager i samarbejde med pårørende borgernes daglige trivsel, sundhed, økonomi, post og alt andet, hvad det voksne liv indeholder. Du skal være med til at være rollemodel i forhold til, at vi tilbyder borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere en åben og anerkendende tilgang i vores kommunikation.
Arbejdstiden vil fortrinsvis ligge i eftermiddags- og aftentimer samt weekendvagt hver 2. eller 3. weekend. Du arbejder tæt sammen med kolleger fra andre bo-afdelinger og aktivitetstilbud på Marie Magdalene.
Dine personlige egenskaber og kvalifikationer
Vi tilbyder
Kontakt og ansættelsessamtaler
Du kan få yderligere oplysninger om Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud på vores hjemmeside: SyBA.dk
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim Sørensen på tlf. 30 32 49 03 eller centerleder Sandy Dalum på tlf. 29 22 19 03.
Ansøgningsfrist: søndag den 11. januar 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 14. januar 2026 fra kl. 10.00.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper;
"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."
Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.