Svendborg Kommune søger elever til ansættelse på hovedforløbet til Social- og sundhedshjælperuddannelsen/SSH med start i februar 2026

fuldtid
Svendborg Kommune søger elever til ansættelse på hovedforløbet til Social- og sundhedshjælperuddannelsen/SSH med start i februar 2026
  • Svendborg Kommune
  • 5700 Svendborg

Har du lyst til at arbejde med mennesker i mange forskellige livssituationer? Er du klar på en erhvervsuddannelse, hvor du har garanti for oplæringssteder inden for velfærdsområdet, og hvor du udvikler dig både fagligt og personligt? Så er det måske noget for dig at blive social- og sundhedshjælper

 

Hovedforløbet starter 16. februar 2026

Ansøgningsfrist den 28.11.2025

 

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, husk at tjekke din spam-mail, da indkaldelse til samtalerne indimellem ender der.

Uddannelsen foregår i i samarbejde med SOSU-Fyn. Skoleperioderne foregår på SOSU-Fyns skolen i Svendborg eller Odense. De fleste elever, som vi ansætter ønsker uddannelse på skolen i Svendborg. 

 

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Du bliver en vigtig fagperson i de ældres hverdag. Du lærer at tyde og reagere på deres behov og bruger dine personlige egenskaber aktivt som social- og sundhedshjælperelev. Praktik og skole kombineres.

Har du interesse og ønske om at gøre hverdagen bedre for ældre og syge mennesker? Drømmer du om en meningsfuld uddannelse med gode fremtidsmuligheder? Så bliv social- og sundhedshjælperelev i Svendborg kommune.

Som social- og sundhedshjælperelev får du en praktisk og teoretisk uddannelse. Du lærer at yde professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv med støtte af borgerens livskvalitet. I Svendborg kommune arbejdes ud fra koncept omkring personcentreret omsorg i borgerforløbende.

Som SSH-elev arbejder du især med ældre mennesker, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at udvikle dine evner inden for kommunikation, motivation, faglighed og evne til samarbejde.

På hvert oplæringssted tilknyttes du en oplæringsvejleder, som sammen med dig er ansvarlig for din oplæring. Oplæringsvejlederen støtter dig, følger op, justerer og evaluerer på dine oplevelser og de mål, som du skal opfylde under oplæringen. 

Du har ugentlige studietimer og vejledning med feedback på arbejdet med dine mål i oplærings-perioden jf. din praksis i borgerforløbene

Vi vægter også, at du er frisk på at indgå i arbejdsfællesskaber med lyst til læring og udvikling fagligt og personlig. Desuden forventes interesse for at arbejde med nye velfærdsteknologier, tværfagligt og med borgeren som vigtigste og nærmeste samarbejdspartner.

 

Svendborg kommune er en røgfri arbejdsplads

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst

Du får løn under hele uddannelsen, både når du er i oplæring og på skoleforløb

Du kan få almindelig elevløn, voksenelevløn eller voksenlærlingeløn.

Hvis du er 25 år og har 1 års dokumenteret erfaring med pleje- og

omsorgsopgaver kan du få voksenelevløn. 

Måske du er berettiget voksenlærlingeløn, kontakt jobcentret for 

afklaring om dette.

 

Til ansøgningen skal du vedlægge:

  • Motiveret ansøgning

  • Bevis for afsluttet GF2 eller dokumentation på at du er i gang med GF2 eller har søgt om optagelse på SOSU-Fyn

  • CV med bilag for relevante uddannelser og arbejdserfaring

  • Den uddannelsesplan fra SOSU-Fyn, som du har fået tilsendt ved optagelsen på skolen i din E-boks.

Har du spørgsmål til ansøgning eller uddannelse, er du velkommen til at kontakte uddannelses-teamet.

 

Uddannelsesteamet

Louise Vejlgaard Nielsen uddannelseskonsulent SOSU

Mail; Louise.vejlgaard.nielsen@svendborg.dk

Tlf.: 30 57 10 44

 

Bettina Andersen Uddannelsesleder sundhedsuddannelser 

Mail; bettina.andersen@svendborg.dk 

Tlf.: 24 52 20 31

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Log ind