Skovbakkehjemmets hjemmepleje bliver til Svane Pleje Odder den 1/1-2026, i den forbindelse skal vi have fast nattevagt.
Drømmer du om en hverdag som udekørende social- og sundhedsassistent eller hjælper i hjemmeplejen, der er præget af selvstændighed, medbestemmelse og nærvær og har du lyst til at være en del af selvorganiserede teams, hvor vi er sammen om at give vores borgere den bedste pleje og omsorg? Så søger vi måske dig.
Svane Pleje søger lige nu 2 social- og sundhedsassistenter eller hjælper som vågen nattevagt til hjemmeplejen i vores afdeling i Odder. Du kan have medindflydelse på hvordan vores nattevagt skal bygges op, da det er nyoprettet stillinger. Vi tænker at du skal arbejde i et rul som hedder 7/7 eller 5/2. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mellem klokken 23.30 og 7.30 eller efter aftale.
Som social- og sundhedshjælper/assistent i nattevagt varetager du pleje til vores borgere i eget hjem. Hos Svane Pleje arbejder vi rehabiliterende i tæt samarbejde med borgere og pårørende og gør alt for at skabe de bedste rammer for vores borgere – med særlig fokus på netop deres livssituation. Vi har derfor stort fokus på udvikling af interne arbejdsgange og at gøre tid og plads til det kollegiale samarbejde. Deltagelse i teams og planlagt tid til sparring er derfor en af de aktiviteter i hverdagen, som vi ønsker alle tager del af og ansvar for – og du vil herigennem kunne præge teamet med dine initiativer
Vi søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og yde den bedste pleje til vores borgere om natten. Du vil være den som har det primære overblik over vores borger om natten og den hjælp der gives.
Som nattevagt vil du have overlap med aftenvagten og dagvagten. Du vil have et tæt samarbejde med nattevagterne fra SvanePleje Aarhus og sygeplejen i Odder kommune.
Opgaverne er mangeartede, men overordnet kan nævnes:
• Grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver
• Praktisk og personlig pleje af borgeren, der støtter borgeren i at bevare deres værdighed og skaber livsglæde
• Observation af borgerne med henblik på tidlig opsporing af sygdom
• Samarbejde med borgere, kollegaer og eksterne kommunale samarbejdspartner
• Dokumentation i omsorgssystemet Nexus
Du vil blive en del af et team af hjælpere, assistenter, terapeuter og afløsere. Vi arbejder værdibaseret og er motiverede af at medarbejder og borger har medinddragelse og medindflydelse.
Vil du med på holdet?
Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent eller hjælper, som brænder for at arbejde med borgere i eget hjem, og gennem en helhjertet og professionel indsats, vil gøre en stor forskel for vores borgeres hverdag og trivsel.
Vi forestiller os derudover, at:
• Du er uddannet SSH eller SSA
• Du har et kæmpe omsorgsgen og kan lide at arbejde med mennesker
• Er i stand til at arbejde selvstændigt og hviler i sig selv og sin faglighed
• Du er dygtig til at kommunikere og arbejde tværprofessionelt
• Du kan skabe tryghed og ro hos borgeren og kollegaer gennem dit overblik
• Du er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde på egen hånd
Vi kan tilbyde:
• En fast stilling på 28 timer
• Et grundigt introduktionsforløb, hvor du kører sammen med en kollega den første tid og bliver oplært i vores systemer
• Stor frihed under ansvar
• Mulighed for kompetenceudvikling og kollegial sparring
• Synlig og nærværende ledelse, der har fokus på det gode arbejdsmiljø og det gode samarbejde
Sammen skaber vi gode rammer for din ansættelse
Dit primære arbejdssted er i Odder kommune, hvor du køre ud fra vores kontor på Skovbakkehjemmet.
Du skal have kørekort til bil B og kan fremvise en ren straffeattest.
Har vi din interesse?
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt på mail, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte Thinne Alsted mobil 23298259 mail: tal@svanepleje.dk
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv