fuldtid
Surdejsbager søges til Blød & Sprød i Århus
Blød & Sprød er et unikt surdejsbageri i hjertet af Århus’ skæve og kreative bydel; “Institut for X” på Godsbanen.
Siden vores start for to og et halvt år siden, har vi oplevet en stødt stigende interesse for vores lille mikrobageri, og vi har derfor brug for at udvide vores
team, så vi kan levere endnu mere dejligt bagværk til vores sultne gæster.
På Blød & Sprød laver vi ikke lamineret dej eller avanceret konditorkunst, men søger i stedet at elevere det simple til noget fantastisk.
Vi laver surdejsbrød og boller, bløddejskanelsnegle, rugbrød og skærekage, som vi til gengæld insisterer på at perfektionere igennem konstante forbedringer.
Om stillingen:
Vi søger en dygtig, nysgerrig og helst erfaren bager med minimum 1 års fuldtidserfaring fra et surdejsbageri.
Det er en 30 timers stilling med mulighed for udvidelse henad vejen.
Arbejdstider:
- Ca. 05:00 - 14:00 tre til fire dage om ugen.
- Weekend vagter hver anden uge (lørdag og søndag).
- Tiltrædelse snarest muligt.
Vi søger dig, der er:
- Selvstændig og ansvarlig – i dagligdagen vil du være den eneste bager på arbejde, så det er afgørende, at du kan løse opgaverne alene.
- Pålidelig og struktureret – vi stoler på, at du tager ansvar og arbejder systematisk og disciplineret.
- Nysgerrig og lærenem – du motiveres af at udvikle dig fagligt hver dag.
- Passioneret omkring gastronomi – du elsker at gå ud og spise, sanse og smage, og du brænder for håndværket og kvalitet.
- Social og udadvendt – erfaring med kundebetjening og en evne til at snakke med folk er et stort plus, da du også i perioder vil have kundekontakt.
Vi tilbyder:
- Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer
- Mulighed for faglig udvikling i et spændende arbejdsmiljø
- Arbejde i et lille, dedikeret team i et et spændende lokalmiljø
- Fleksibilitet med mulighed for flere timer
Ansøgning:
Send din ansøgning med CV og en kort beskrivelse af, hvorfor netop du skal være en del af Blød & Sprød holdet.
Send mail til: rasmus@bloedogsproed.dk
Vi glæder os til at høre fra dig, og ser frem til at byde den rette velkommen i vores lille bageri-familie!