Brænder du for at skabe en stærk daglig drift og løbende optimere forsyningskæder på tværs af kunder, leverandører, transportører samt interne teams? Motiveres du af at finde løsninger og gør du det med struktur, overblik og analyser, der skaber resultater?
Så er du måske vores nye Supply Chain Coordinator i Aalborg.
Bliv en del af et stærkt team
I Aalborg bliver du en del af et stærkt og engageret Supply Chain‑team, hvor vi sammen sikrer disponering af et bredt sortiment af fødevarer til både store detailkæder og mindre kunder. Du får hertil en central rolle i arbejdet med import- og eksportfortoldning samt den løbende opfølgning på nøgle‑KPI’er som leveringssikkerhed og lagerbudget
Vi arbejder tæt sammen på tværs af hele Geia Food, hvorfor du skal trives med en bred kontaktflade og et højt kommunikationsniveau.
Dine primære opgaver
I rollen som Supply Chain Coordinator bliver du ansvarlig for at sikre en stabil varetilgængelighed, optimere flowet gennem forsyningskæden samt understøtte vores kunder og interne teams. Dine opgaver omfatter blandt andet:
Du disponerer og planlægger vareflowet for både faste sortimenter og kampagnevarer
Du varetager den daglige koordinering og kommunikation med kunder, lagre, leverandører og transportører
Du tager del i den tværorganisatorisk problemløsning i samarbejde med øvrige afdelinger for at sikre effektiv drift og høj leveringssikkerhed
Du håndterer deadstock og udløbsvarer
Du indsamler data og udfører analysearbejde, der understøtter løbende forbedringer og et mere effektivt vareflow.
Kvalifikationer
Du har relevant erhvervserfaring fra en tilsvarende rolle
Du trives i et miljø med mange forskellige systemer og arbejder rutineret i dem
Du har interesse for og gerne flair for supply chain‑processer, herunder indkøb
Du behersker både dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
I øvrigt kan man sige om dig, at:
Du kan arbejde med mange bolde i luften og bevare overblikket i pressede situationer
Du kan håndtere skarpe deadlines, såvel som være en stærk kommunikator
Du kan arbejde effektivt og løbende se muligheder fremfor begrænsninger
Du er detaljeorienteret og sætter en ære i at gøre tingene rigtigt
Du er en holdspiller og har viljen til at udføre såvel rutineopgaver som nye opgaver
Hvad tilbyder vi?
Eget ansvar for tildelte kategorier i tæt samarbejde med bl.a. Salgs- og Indkøbsafdelingen
Et stærkt fagligt miljø med højt engagement og god sparring
En arbejdsdag med variation, ansvar og samarbejde
Et spændende indblik i en succesfuld virksomhed med ambitiøse vækstplaner
Kantineordning, pensions- og sundhedssikring samt sociale arrangementer
En arbejdsplads, der er ”Great Place to Work” certificeret og som scorer særligt højt på fællesskab.
Geia Food
Geia Food er en vækst virksomhed og en førende nordisk leverandør af fødevarer til Detail- og Foodservice-markedet. Vi samarbejder med både producenter og kunder for at levere skræddersyede løsninger, der matcher markedets krav og trends. Vores sortiment spænder bredt, og vi lægger vægt på kvalitet, innovation og ekspertise i alle led. Med kontorer i Danmark, Norge, og Sverige er vi tæt på vores kunder og partnere og arbejder målrettet for at skabe værdi gennem stærke relationer og dyb markedsindsigt. Geia Food er en del af Geia Group – læs mere på www.geiagroup.com.
Ansøgning
Der er tale om en fuldtidsstilling på vores adresse på Fuglevænget 9 i Aalborg. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men det kan tilpasses efter den rigtige kandidat.
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Supply Chain Maria Christensen på telefon 21899884 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.
Ansøgning sker via nedenstående link. Ansøgningen lukkes, når den rette kandidat er fundet.
Husk at vedlægge CV.