SUNDskolens special-SFO Regnbuen søger en uddannet pædagog

fuldtid
SUNDskolens special-SFO Regnbuen søger en uddannet pædagog
  • Guldborgsund Kommune
  • 4800 Nykøbing F

Brænder du for at gøre en positiv forskel for børn med varige psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser? 

Er du uddannet pædagog med evne til at tænke kreativt og nyskabende, så er Regnbuen måske den rette arbejdsplads for dig.

Regnbuen er vores special-SFO for børn, der går i Centerklasserækken (CKR) på SUNDskolen. CKR er kendt som et specialpædagogisk fyrtårn med høj faglig kvalitet, og det forventer vi, du sammen med os kan bringe videre ind i Regnbuen. 

Børnene i Regnbuen har ofte diagnoser såsom autismespektrumforstyrrelser, socio-emotionelle vanskeligheder, cerebral parese eller Downs syndrom. Regnbuen har cirka 28 børn, og vi arbejder tæt sammen for at understøtte deres trivsel og udvikling. Du skal derfor også være engageret i og nysgerrig på vores børn, da arbejdet kræver en grundig forståelse af børnenes individuelle behov og funktionsnedsættelser.

Regnbuen har eget lokale i CKR, og er derfor også en stor del af hverdagen i afdelingen. Mange af Regnbuens aktiviteter foregår også i klasselokalerne i CKR. 

Pædagogikken i Regnbuen

Vores pædagogiske tilgang er alsidig med vægt på low arousal, projektbaseret læring og en inkluderende forståelse af børnenes udfordringer. Alle medarbejdere i både Regnbuen og CKR er uddannet i neuropsykologi og -pædagogik, og vi henter inspiration fra autismevenlige metoder såsom TEACCH og Nest, og hvis du har kendskab til disse metoder samt fritidspædagogik, er det en fordel. Dog vægter vi din motivation og dit engagement i arbejdet højere. 

I Regnbuen bliver du del af et team bestående af pædagoger og studerende, som sammen skal skabe en og genkendelig hverdag for børnene. Vi skal derfor bruge en pædagog med initiativ, relationskompetence og lyst til at arbejde med børn med varige funktionsnedsættelser.

Forventninger til dig:

  • Regnbuen er ved at redefinere sig som tilbud, og det forventes, at du kan bidrage til en spændende proces med plads til nytænkning, kreativitet og udviklingsmuligheder for både børn og voksne
  • Som pædagog i Regnbuen bliver du også en del af CKR, og du vil have skemalagte dage i klasserne sammen med medarbejderne derfra, som du også forventes at bidrage konstruktivt til
  • Du skal kunne videreføre den klare struktur og genkendelighed og sikre børnenes trivsel og udvikling
  • Du skal kunne gennemføre undervisning i samarbejde med afdelingens lærere og pædagoger, når du er i klassen i CKR
  • Du skal kunne bidrage til pædagogiske refleksioner og samarbejde
  • Du skal hjælpe med børnenes personlige hygiejne, som er en naturlig del af arbejdet i både Regnbuen og CKR
  • Du kommer til at være kontaktpædagog for en gruppe børn, og forventes at kunne skabe en tillidsfuld relation til både børn, forældre og kollegaer
  • Du skal være relationsstærk, og du må gerne have erfaring med specialpædagogik, men det er vigtigere, at du er fagligt velfunderet med lyst til at udvikle dig
  • Du skal kunne bidrage til et positivt arbejdsmiljø med gensidig respekt mellem Regnbuen og CKR samt afdelingens professioner og kollegaer
  • Du skal kunne planlægge og gennemføre fritidsaktiviteter, og kunne vække børnenes motivation for at deltage i disse
  • Du skal kunne lede en børnegruppe og samtidig skabe et tryghedsrum for dem 

Vi tilbyder:
I Regnbuen og CKR får du mulighed for at blive en del af et tæt, samarbejdsorienteret arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder på tværs af faggrupper og med eksterne samarbejdspartnere såsom PPR, tale- og hørekonsulenter og fysioterapeuter med mere. 

Vi tilbyder:

  • Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og faglighed er i højsædet
  • En arbejdsplads med en stærk teamkultur og både et professionelt vokabular og en uformel omgangstone
  • Et spændende og udviklende arbejde, hvor du har mulighed for at præge både din egen og børnenes udvikling

SUNDskolen har cirka 550 børn og en stærk faglighed. Ud over CKR rummer vi en tredelt almenskole og tre mellemformsklasser. Skolen har også en special-SFO for CKR- børnene samt almen SFO. Vi har ca. 100 ansatte, og i skoleåret 2025-2026 forventer vi at flytte til vores nybyggede skole.

Løn og ansættelse: Stillingen er på fuld tid. Løn efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest d. 1/8 2025. 

Vi foretrækker, at potentielle ansøgere besøger skolen og får en rundvisning, inden de sender deres ansøgning. Kontakt afdelingsleder Lars Ladefoged på telefon 25 18 22 72 eller via mail lala@guldborgsund.dk for at aftale en rundvisning.

Ansøgningsfrist: Fredag d. 18. april 2025. Ansættelsessamtaler afholdes d. 28. april fra kl. 13.00.

 

Log ind