SUNDskolen søger en pædagog med flair for dokumentation

fuldtid
SUNDskolen søger en pædagog med flair for dokumentation
  • Guldborgsund Kommune
  • Linde Alle 36, 4800 Nykøbing F

Er du uddannet pædagog, og har du erfaring med skriftlig dokumentation vedrørende eksempelvis Handle- og Udviklingsplaner, Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse og GUSA-dokumenter, så er du måske det rette match for SUNDskolen.

På SUNDskolen arbejder vi målrettet med at skabe de bedste forudsætninger for vores elever både fagligt, socialt og personligt. Vi søger derfor en engageret og struktureret pædagog, der kan bidrage til den pædagogiske udvikling af og i praksis og samtidig sikre kvalitet i den skriftlige dokumentation.

Om stillingen
Som pædagog hos os bliver du en del af et tværfagligt team i både vores Centerklasser (CKR) og almenskolen, hvor samarbejde, refleksion og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Du får en central rolle i arbejdet med elevernes trivsel og udvikling, og du vil være med til at udarbejde og følge op på handle- og udviklingsplaner samt den løbende dokumentation i samarbejde med kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere. Din pædagogiske indsats bliver vigtig både i det daglige relationsarbejde og i de mere systematiske udviklingsforløb, hvor du bidrager med faglig viden og pædagogisk overblik.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse og opfølgning på Handle- og Udviklingsplaner
  • Planlægning af og deltagelse i tværfaglige møder og samarbejde med lærere, forældre og eksterne samarbejdspartnere
  • Pædagogisk arbejde med børn og unge, hvor relationsarbejde og trivsel er i centrum
  • Bidrag til den pædagogiske dokumentation og evaluering af indsatser

Vi søger 

Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog og har erfaring med skriftlig dokumentation. Du trives i en hverdag med mangeartede opgaver, har et godt blik for struktur og kan formulere dig klart og præcist. Du møder børn, kolleger og forældre med en anerkendende tilgang og ser værdi i samarbejdet omkring det enkelte barns udvikling.

Du skal være: 

  • Uddannet pædagog og have erfaring med dokumentationsarbejde
  • Systematisk, tydelig og god til at formulere dig skriftligt
  • Anerkendende i din tilgang til børn, kolleger og forældre
  • Tilpas i en hverdag med mangeartede opgaver og tæt samarbejde
  • Nysgerrig på udvikling og i at bidrage aktivt til skolens pædagogiske retning

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed, godt kollegialt fællesskab og humor
  • Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
  • En skole, hvor vi værdsætter engagement, ansvarlighed og omsorg

SUNDskolen har ca. 550 elever og en stærk faglig profil. Ud over CKR rummer skolen en tredelt almenskole, fire mellemformsklasser, en special-SFO for CKR-elever samt almen SFO. Vi har ca. 100 ansatte og forventer at flytte til vores nye skole i skoleåret 2025-2026.

Løn og ansættelse: Stillingen er 30 timer om ugen svarende til ca. 80% af fuldtid. Løn efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. januar 2026.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 25. november 

For yderligere oplysninger

Viceskoleleder Rasmus D. Christensen 

25 18 16 46 

rdc@guldborgsund.dk

Afdelingsleder Lars Ladefoged 

25 18 22 72

lala@guldborgsund.dk

 

Log ind