Sundhedsplejerske til Sundhedsplejen i SønderborgVil du være en del af et team, hvor faglighed, humor og hjælpsomhed går hånd i hånd?Vi søger en team-orienteret sundhedsplejerske, der har lyst til at blive en del af vores engagerede og dedikerede sundhedsplejegruppe. Hos os møder du kolleger, der er opmærksomme på hinanden, hjælpsomme i hverdagen og ikke mindst har plads til et godt grin – også når det går stærkt. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og støtter hinanden i at skabe de bedste rammer for børn, unge og familier, og vi arbejder på en faglig og nytænkende retning i forhold til sundhedskommunikation og sundhedspædagogik, hvor vi er optaget af at reducere ulighed i sundhed for børn og unge.
Lyder det som noget for dig, så læs videre, for vi søger 2 sundhedsplejersker på fuld tid fra 1. januar 2026.
Hvem er vi?Sundhedsplejen i Sønderborg Kommune består af 18 sundhedsplejersker, en faglig koordinator og en leder, fordelt i tre distrikter. Vi har en varieret hverdag og arbejder i en kombineret ordning.
Vi arbejder tæt sammen og har fokus på faglighed, sundhedspædagogik, sundhedskommunikation og at styrke forældrerollen.
Vi tilbyder sundhedspleje til både spæd- og småbørn samt skolebørn. På småbørnsområdet udfører vi standard- og behovsbesøg, samt kontakt ved 15–18 mdr. og 3 år. Alle sundhedsplejersker anvender ADBB-screening. På skoleområdet tilbyder vi sundhedssamtaler og undersøgelser fire gange i skoleforløbet, sundhedspædagogiske aktiviteter og opfølgende trivselssamtaler.
Vi deltager i flere udviklingsprojekter:
- Familiehuse (frem til 2027): Tværfagligt samarbejde med dagtilbud og Børn og Familie, hvor vi tværprofessionelt arbejder på at udvikle og styrke vores indsatser til småbørnsfamilier og kommende forældre i udsat position.
- Minding the Baby (fra januar 2026): Et hjemmebaseret familiebehandlingsprogram for sårbare familier
- Unge Liv klinikken: Tilbud om rådgivning til unge vedr. seksuel sundhed
- Forældreforløb som Tryghedscirklen, Forældre i Fokus og Efterfødselsreaktionsgrupper
- Samarbejde med Forebyggelsesenheden om "Vægt i balance"-forløb for forældre til børn med tendens til overvægt
Vi er praktiksted for både sundhedsplejerske- og sygeplejerskestuderende og arbejder løbende med udvikling og projekter, samt deltagelse i forskning.
Vi forventer, at du:- Er uddannet sundhedsplejerske eller sygeplejerske med mulighed for dispensation (se SST.dk)
- Er god til at skabe relationer og møde familier med respekt og nysgerrighed
- Trives i et team og bidrager til et positivt og hjælpsomt arbejdsmiljø
- Har faglige ambitioner og interesse for sundhedspædagogik og sundhedskommunikation
- Kan arbejde selvstændigt og finde ro i politisk besluttede serviceniveauer
- Har blik for kerneopgaven og kan håndtere en omskiftelig hverdag
- Er åben over for kulturel mangfoldighed – vi har mange tilflyttende familier fra både Danmark og udlandet til virksomheder og (uddannelses)institutioner
- Har kørekort
Vi tilbyder:- En arbejdsplads med høj faglighed, hjælpsomme kolleger og plads til grin
- Selvtilrettelæggelse af arbejdsdagen
- Mulighed for at arbejde med både småbørn og skolebørn
- Deltagelse i spændende udviklingsprojekter og sundhedspædagogiske indsatser
- Uddannelse i COS-P og brug af ADBB-screening
- Tværprofessionelt samarbejde med Børn og familie, dagtilbud, skoler, Region og andre enheder
- Mulighed for at byde ind på specialopgaver og udviklingstiltag
Lidt om Sundhedsplejen i SundhedscentretSundhedsplejen er en del af kommunens Sundhedscenter, som udover Sundhedsplejen rummer Forebyggelsesenheden, Træningsenheden, Tandplejen, kommunens hjerneskadekoordinatorer, Ungeteamet og de forebyggende hjemmebesøg. Sundhedscentret er en decentral afdeling i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Dansk Sygepleje Råd og
Sønderborg Kommune.
Ansættelsesstedet er Sundhedscentret, Grundtvigs Allé 150, 6400 Sønderborg, hvortil også hører Sundhedshuset Nordborg og Sundhedshuset Gråsten.
Ved ansættelse indhentes både straffe- og børneattest.
Ansøg stillingenAnsøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV og
relevante bilag.
Ansøgningsfristen er mandag den 10.11.25. Udvælgelse vil ske tirsdag den 11.11.25. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler torsdag den 20.11.25.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Leder af Sundhedsplejen Susanne Gye Larsen – sgla@sonderborg.dk eller telefon 21 25 38 45
- Faglig koordinator Micha Bauer - meri@sonderborg.dk eller telefon 27 90 55 66
- TR Lene Jessen – lje1@sonderborg.dk eller telefon 27 90 55 64.
Hvis du er klar til at gøre en forskel, tage den ledige stol og blive en del af vores team, ser vi frem til at høre fra dig.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNsSønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasseSønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og LedelsesgrundlagLæs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk