Vi søger to autoriserede og engagerede sundhedsplejersker til vores team i Herlev Kommune:
Vi er en lille velfungerende dynamisk og fagligt stærk gruppe, hvor samarbejde, udvikling og trivsel er i fokus. Vi er 10 sundhedsplejersker, 5 børnefysioterapeuter, 1 ergoterapeut og en leder. Vi har et tæt samarbejde med de andre faggrupper indenfor Børn, Skole og Familier og deltager i tværfaglige kompetenceteams i daginstitutionerne og på skolerne.
Vi tilbyder graviditetsbesøg til alle, barselsbesøg, hjemmebesøg fra fødslen til 10 mdr., 3 års besøg, EPDS-screening, ADBB, PUF, AIMS, åbent hus, barselsgrupper og behovsbesøg i småbørnsalderen. På skolerne tilbydes sundhedsorienterende samtaler, sundhedspædagogiske aktiviteter, helbredsundersøgelser, og derudover arbejder vi med BørnUngeLiv.
Vi prioriterer vores samarbejde, har tid til sparring, får supervision og laver vidensdeling.
Gruppen rummer specialister i amning, motorik, præmature, søvn, digital sundhed og kostvejleder. For øjeblikket har vi tilbud, der styrker barnets motoriske udvikling, og vi har fokus på børn ramt af skilsmisser, sårbare gravide m.m. Vi har i vores Børnesundhedscenter tilbud om forebyggelse og behandling af bekymrende vægtudvikling hos børn og gravid efter Holbækmodellen.
Vi er en del af kommunens Åbent Anonyme Rådgivning, har åbent hus og skal deltage i temaeftermiddage på tværs af fagligheder, for at styrke forældreskabet i familierne i Herlev. Vi anvender elektronisk journalsystem Confirma.
Herlev Kommune er en kommune i vækst og har ca. 30.000 indbyggere. Vi har et årligt fødselstal på ca. 320 børn samt ca. 3.000 skolebørn fordelt på fem kommuneskoler, en specialskole og en privatskole. Sundhedsplejen er en del af kommunens Tværfaglige indsatser for Børn, Unge og Familier som består af: Børnetræningen, PPR, Børne- og Ungerådgivningen, Familieindsatsen og ungehjemmet Dildhaven
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i Herlev Kommune.
Ved henvendelse til Leder af Sundhedsplejen og Børnetræningen Sanne Kjærsgaard Lund, mobil 21195398, eller mail: HK56406@herlev.dk eller Sundhedsplejerske Hannah G Nielsen, mobil 30945346
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 24. november kl 12. Ansøg med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse samt eksamenspapirer.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 26 og 27. nov. 2025.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om HerlevHerlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.