Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune søger to sundhedsplejersker. Vi tilbyder en fast stilling samt et vikariat.

fuldtid
Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune søger to sundhedsplejersker. Vi tilbyder en fast stilling samt et vikariat.
  • Esbjerg Kommune
  • Kirkegade 74, 6700 Esbjerg

Da Esbjerg Kommune er kommet med i projektet Minding The Baby søger vi hermed to nye kollegaer til en opnormering af Sundhedsplejen. Vi søger en sundhedsplejerske til en fast stilling samt en sundhedsplejerske til et vikariat løbende til 30. juni 2026. Begge stillinger på 37 timer.

Stillingerne er med tiltrædelse den 1. september 2025.

Sundhedsplejen i Esbjerg er kendetegnet ved, at vi har mange spændende faglige udfordringer, vi vægter udvikling, faglighed og ordentlighed højt, og vi arbejder i en kombineret ordning.

Sundhedsplejen består på nuværende tidspunkt af 27 sundhedsplejersker og en administrativ medarbejder. Vi er organiseret i tre teams, og der er en teamleder tilknyttet hvert team, som sammen med leder af Sundhedsplejen (uddannet sundhedsplejerske) og områdelederen for Børn & Sundhed udgør den samlede ledelse.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:

  • Vi har fokus på den tidligt forebyggende og sundhedsfremmende indsats til børn og unge, og vi arbejder tæt sammen med vores tværfaglige samarbejdspartnere for at udvikle denne indsats
  • Vi vælger fagligheden til – du vil blive godt introduceret og få tildelt en fast mentor i din introduktionsperiode
  • Vi har fokus på udvikling – både den individuelle faglige og den organisatoriske udvikling
  • Vi har gode muligheder for efter- og videreuddannelse
  • Vi arbejder med Marte Meo metoden, og der vil på sigt være mulighed for at tage en Marte Meo uddannelse
  • Vi har kollegial sparring og supervision
  • Vi har stor fokus på vores trivsel i Sundhedsplejen. Vi er og vil være en god arbejdsplads
  • Vi vælger det gode samarbejde til – både i de enkelte team, men også på tværs af teams, med ledelsen og andre samarbejdsrelationer
  • Vi er en blandet gruppe af både nye og erfarne sundhedsplejersker, hvilket giver en god dynamik og nogle gode og spændende dialoger


Vi forventer, at du

  • Er uddannet sundhedsplejerske
  • Er fagligt engageret og kan bidrage til den faglige udvikling med indsigt i de nyeste teorier
  • Er indstillet på løbende at arbejde med din faglige udvikling, og har en positiv indstilling til forandringer i det kommunale sundhedsvæsen
  • Er fleksibel og god til at implementere ny viden og nye arbejdsmetoder
  • Evner at skabe gode samarbejdsreletioner og vægter tværdagligt samarbejde højt
  • Er positiv og fællesskabsorienteret


Du kan læse om vores tilbud til børnefamilier på vores hjemmeside https://www.esbjerg.dk/sundhed-og-sygdom/sundhedsplejen

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af Sundhedsplejen Susanne Feddersen på tlf. 29 33 79 37, mail: shf@esbjerg.dk eller tillidsrepræsentant Rike Seifert på tlf. 29 34 31 14, mail rse@esbjerg.dk.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ovenstående.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Lokal Løndannelse.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.

Ansøgningsfrist er den 11. juni 2025 – samtaler afholdes den 18. juni 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Log ind