Sundhedskonsulent til Forebyggelse i Slagelse Kommune

fuldtid
Sundhedskonsulent til Forebyggelse i Slagelse Kommune
  • Forebyggelse - Sundhedskoordinator
  • Ingemannsvej 61, 4200 Slagelse
Har du lyst til at arbejde med socialt udsatte borgere? Er du selvstændig og fyldt med gode idéer? Så er denne stilling som sundhedskonsulent måske noget for dig!

Om stillingen:
Vi søger en sundhedskonsulent, der skal styrke sundhedsindsatsen til socialt udsatte borgere, der bor i kommunens forskellige boligområder. Du skal arbejde med relationsdannelse sammen med relevante aktører, koordinering af indsatser, opsporing og afdækning af målgruppen samt være facilitator for sundhedsaktiviteter i nærområdet. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med øvrige sundhedskonsulenter i Forebyggelse, tværfaglige samarbejdspartnere, såvel interne i kommunen som eksterne, Den Boligsociale Helhedsplan og brobygning til civilsamfundet.

Stillingen er nyoprettet og du får derfor mulighed for at sætte dit præg på stillingen.

Hvem er vi:
I Forebyggelse har vi forskellige sundheds- og forebyggelsesindsatser. Vi arbejder bl.a. med forebyggende hjemmebesøg for ældre i eget hjem, pårørendevejledning, tobaksafvænning samt rehabiliteringsforløb for borgere med diabetes type 2, kronisk hjerte-kar-sygdom, KOL, kræft og kroniske muskel-skelet sygdomme. Desuden har vi et generelt sundhedstilbud til borgere, der er i risiko for at udvikle ovenstående.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
  • Koordinering af sundhedsindsatser på tværs af aktører, herunder samarbejde med Den Boligsociale Helhedsplan og andre lokale aktører
  • Skabe og vedligeholde relationer til udsatte borgere og samarbejdspartnere
  • Udvikle og implementere sundheds- og forebyggelsestilbud i boligområderne i samarbejde med øvrige sundhedskonsulenter
  • Være facilitator for workshops og informationsmøder om sundhed
  • Arbejde for at sikre, at målgruppen oplever kommunens sundhedstilbud som tilgængelige og relevante.

Vi søger en kollega der;
  • med fordel har en sundhedsfaglig baggrund, men det er ikke et krav
  • er god til at skabe relationer
  • er selvstændig, initiativrig og har en god organisatorisk sans
  • har lyst til at arbejde med udsatte borgere
  • har interesse for at arbejde med borgere med etnisk minoritetsbaggrund
  • kan koordinere indsatser mellem relevante interessenter og styrke kommunikationen
  • er fleksibel og villig til at deltage aktivt i møder og øvrige arbejdsopgaver i afdelingen.

Vi tilbyder:
  • Et positivt og støttende arbejdsmiljø med gode kollegaer
  • En arbejdsplads der værdsætter nye idéer og initiativer
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Tæt samarbejde med et tværfagligt team, der arbejder med sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i Forebyggelse
  • Et spændende og meningsfuldt job, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for mennesker, der har brug for ekstra støtte i hverdagen.

Det praktiske:
  • Stillingen er fast og på 37 timer.
  • Løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat i henhold til gældende overenskomst og løn efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
  • Arbejdssted: Sundhedshuset på Ingemannsvej 61, 4200 Slagelse.
  • Du refererer til virksomhedsleder Leif Staal Andersen.
  • Du har kørekort og mulighed for at benytte egen bil.
  • Vi indhenter efter aftale referencer ifm. ansættelse.
  • Første dag på jobbet vil være tirsdag den 5. august 2025 kl. 09.00

Ansøgningsfristen
  • 17. juni 2025
Vi udvælger kandidater den 20. juni 2025.
Samtaler afholdes den 24. juni 2025 i tidsrummet 8 – 16.

Link til Den Boligsociale Helhedsplan og Slagelse Kommunes sundhedspolitik

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
  • Leif Staal Andersen, virksomhedsleder Sundhedstilbud. mail: leistand@slagelse.dk telefon 20 11 61 05
  • Susanne Grøn, sundhedskonsulent og klinisk diætist, Forebyggelse. mail: sugro@slagelse.dk telefon 24 25 19 88

Vi ser frem til at læse din ansøgning!

 

Log ind