Sundhedskonsulent i barselsvikariat til Lær At Tackle-kurser og Værebro Park
Brænder du for at styrke borgernes trivsel, skabe meningsfulde fællesskaber og arbejde tæt på mennesker, der har brug for støtte og motivation i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye sundhedskonsulent i et barselsvikariat.
Vi søger en sundhedskonsulent i et barselsvikariat, der ønsker at være tovholder for, Lær At Tackle-kurserne. Læs mere om konceptet
her.
Sundhedskonsulenten skal derudover arbejde med sundhedsindsatser i Værebro Park og være en del af Social Balance i Gladsaxe Kommune. Fokus er på at øge sundheden i det udsatte boligområde. Læs mere om Social Balance på
Gladsaxe Kommunes hjemmeside og på
Værebro parks hjemmeside.
Vi søger dig der kan lide at koordinere, strukturere og arbejde med sårbare frivillige og borgere. Du kan jonglere med flere bolde i luften og kan bevare overblikket i en hverdag med forskellige kollegaer, arbejdsopgaver og med to funktioner fordelt på to forskellige matrikler. Der er behov for at kunne bevæge sig mellem matriklerne i løbet af ugen.
Du har en sundhedsfaglig baggrund på minimum bachelorniveau og gerne erfaring med at arbejde med psykisk sårbare og sociale udsatte. Du trives i at være selvtilrettelæggende og tage initiativ til opgaveløsning. Du har erfaring med at arbejde med sundhedspædagogik og Empowerment. Du er ligeledes stærk i din kommunikation og dialog - både skriftligt og mundtligt.
Dine opgaver i ”Lær At Tackle” (på Forebyggelsescentret) vil blive:- Overordnet ansvar for planlægning, koordinering og afvikling af alle kurser
- Udarbejdelse af kursus- og kommunikationsplaner
- Rekruttering, fastholdelse og samarbejde med de frivillige; herunder motivation og debriefing
- Samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning
- Individuelle afklarende samtaler med borgere før kursusstart
- Afholdelse og planlægning af sociale arrangementer for de frivillige på ”Lær At Tackle”
Dine opgaver som fremskudt medarbejder i Værebro Park (Social Balance) vil blive:- Varetage og drive sundhedstilbuddet ”Sundt Liv Vejledningen”
- Facilitere og følge op på grupper som f.eks. kvindegymnastikken og Mad For Mænd i Værebro Park
- Opsporing af udsatte borgere i boligområdet
- Hjælpe borgere til at opstarte nye sundhedsfællesskaber
- Finde samt fasteholde de frivillige i Værebro Park
- Individuelle borgere – øge sundheden hos borgerne samt brobygning videre til andre tilbud/aktiviteter
Dine personlige og faglige kvalifikationer:- Besidder en forebyggende tilgang
- Besidder stor refleksionsevne også i forhold til egen praksis
- Høj grad af selvstændighed samt stor ansvarsfølelse
- Innovativ og positiv tilgang til opgaveløsning
- Kan bevare overblikket i komplekse problematikker
- Du har en god situationsfornemmelse og kan fornemme andre mennesker
- Gerne uddannelse i den motiverende samtale og erfaring med anvendelse af dette.
Dine sociale kvalifikationer:- Motiveret og trives i at arbejde i teams på tværs af afdelinger i eller uden for kommunen
- Ser samarbejde som en naturlig del af opgaveløsningen
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
Du bliver en del af Forebyggelsescentret og Social Balance, hvor du får to kollegaer der arbejder med sundhedsindsatser i boligområderne. Forebyggelsescentret varetager en bred vifte af tilbud indenfor forebyggelse, sundhedsfremme, forløbsprogrammer, frivillighed samt aktiviteter for seniorer.
Timetal, ansøgningsfrist, løn og kontaktStillingen er på 32 timer, som primært placeres i tidsrummet mellem kl. 7-17. Der kan forventes minimum én fast aften om ugen i perioder ved kursusafvikling. Herudover kan der i perioder forekomme flere dage med aftenarbejde.
Ansøgningsfrist: 1. februar 2026.
Tiltrædelse: 1. april 2026
Samtaler afholdes: 4. eller 5. februar 2026, evt. anden samtale den 6. februar.
Løn efter gældende overenskomst.
Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Faglige spørgsmål: Cecilie Ingemann Emsø telefon 30 68 53 96 / mail
CECEMS@gladsaxe.dkØvrige spørgsmål: Leder Julie Borgen Braget telefon 26 70 39 24 / mail
JUBOJO@gladsaxe.dkI Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.