Sundhedsfaglig teamleder med solid erfaring og ledelsesansvar søges

fuldtid
Sundhedsfaglig teamleder med solid erfaring og ledelsesansvar søges
  • Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS
  • Biografgade 3, 4. 8900 Randers C

I Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam søger vi en kompetent teamleder med ledelseserfaring, der kan samarbejde tæt med og supplere vores øvrige teamledere.

Som teamleder skal du trives i en dynamisk og travl hverdag, hvor tempoet til tider er højt, samtidig med at du sikrer et vedvarende fokus på faglig kvalitet og stabilitet. Det er derfor vigtigt, at du som person formår at holde hovedet koldt i pressede situationer og har en naturlig empatisk tilgang til dine omgivelser. Du skal kunne arbejde selvstændigt og stadigvæk formå at samarbejde på tværs af teams, kollegaer, samarbejdspartnere mm.

Du vil få ledelsesmæssige beføjelser overfor medarbejderne i de teams, du kommer til at drifte, og det forventes, at du udviser stærk beslutsomhed og evne til at motivere og engagere dine teams.

 
Arbejdsopgaver 

Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og vil blandt andet indeholde:  

  • At sikre den daglige drift i vores indsatser 

  • Afholde ansættelsessamtaler, MUS og trivsels- og omsorgssamtaler med medarbejdere   

  • Afholdelse af teammøder med medarbejdere, der arbejder ude i indsatserne 

  • Vagtplanlægning på egne teams, dækning af akutte vagter, godkendelse af ferie og fri på teams 

  • Bagvagt for vores vagttelefonsbærere, der varetager vores døgnbemandede vagttelefon 

  • Somatisk sparring med medarbejdere på teams og kontoret 

  • Konstruktiv dialog med henholdsvis forældre og medarbejdere  

  • Kontinuerlig fokus på medarbejderpleje og omsorg 

  • Deltage i opstartsmøder med familier 

  • Sikre at vores teams arbejder ud fra gældende handleplaner og bevillinger 

  • Stedfortræder for teamleder-kolleger ved ferie og andet fravær 

 
Vi forventer, at du: 

  • Har en sundhedsfaglig baggrund og ledelseserfaring

  • Besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner - både ift. medarbejdere og sårbare familier

  • Er en engageret og professionel rollemodel for medarbejdere i teams og på kontoret

  • Evner at videreformidle og udføre dit arbejde ud fra virksomhedens værdier

  • Forstår at rammesætte opgaveløsninger og kommunikere disse til medarbejdere

  • Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og de løbende ad hoc-opgaver, der naturligt vil opstå 

  • Har en god situationsfornemmelse og bidrager med et godt og positivt humør 

 
Vi giver dig mulighed for at: 

  • Arbejde indenfor et spændende felt, hvor ikke to dage er ens

  • Blive en del af et engageret og kompetent kontorteam, som sætter en ære i opretholde en solid kvalitet indenfor vores arbejdsområder

  • Gøre en stor forskel for vores medarbejdere og familier 

  • Udvikle dig både fagligt og personligt 

  • Være med til at bidrage til den fortsatte udvikling af virksomheden 


Det er vores job at skabe tryghed

Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er en landsdækkende virksomhed, som leverer en bred vifte af sundheds- og socialfaglige ydelser. Vi er specialiserede i at arbejde med børn og unge med særlige behov og tilbyder skræddersyede løsninger i familiers eget hjem.

Vi tror på, at børn har bedst af at blive behandlet i hjemmet. Hjemmet giver tryghed og ro og det giver familien mulighed for at være familie og have en hverdag. Vores mål er at skabe trygge rammer for barnet og familien, da det kan være grænseoverskridende at skulle have hjælp i hjemmet. Derfor vægter vi også højt, at vi integrerer os i deres hverdag på en respektfuld måde, som tillader, at de kan leve det familieliv, de ønsker.

Løn- og ansættelsesforhold 

Din arbejdstid vil være mellem 08:00-16:00 mandag til torsdag og 08:00-15:00 fredag. Der vil forekomme perioder, hvor du skal forvente længere arbejdsdage qua din ledelsesfunktion og dit ansvar i virksomheden. Omvendt kan der være perioder, hvor du kan forvente at holde mere fri, hvilket koordineres med teamleder teamet. 

Uden for kontortiden agerer teamlederne bagvagt for vores vagttelefon-team. 


Vi glæder os til at høre fra dig 

Brænder du for at skabe tryghed for familier med børn og unge med særlige forudsætninger, og drives du af at engagere og lede medarbejdere? Søg stillingen som teamleder og gør en betydningsfuld forskel.

Send os din ansøgning og CV på mail til job@boerneteam.dk.

Skriv venligst i emnefeltet hvilken stilling, du søger.

Som en del af vores ansættelsesproces vil vi løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale. 
Hvis rette kandidat findes inden den officielle ansøgningsfrist udløber, vil opslaget blive afsluttet.

Ansættelsesdato: tiltrædelse er snarest muligt efter aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Direktionsassistent og HR ansvarlig May Høyer Damgaard på tlf. nr. 21 33 92 92/ 22 23 63 13 mandag-torsdag mellem kl. 8-16 og fredag mellem 08:00-15:00. 

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside www.boerneteam.dk

Log ind