Sundhedsfaglig medarbejder til Roslev Plejecenter

fuldtid
Sundhedsfaglig medarbejder til Roslev Plejecenter
  • Roslev Ældrecenter
  • Æblevej 2, 7870 Roslev
Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor fagligheden og borgernes hverdag er i fokus?
Kan du lide at have sammenhængende frihed og arbejde?
Kan du lide at være nattevagt og arbejde selvstændigt samt anvende alle dine kompetencer i dit arbejde?
Så er det dig vi mangler.

Vi forestiller os, at du er glad for helhedsplejen hos vores beboer og arbejder med et rehabiliterende sigte. At du gerne vil arbejde selvstændigt ud fra din fagprofil og samtidig evner at samarbejde med kollegaer. Det er vigtigt, at du har lyst til og besidder kompetencerne til, at gøre en forskel for vores beboer om natten.

Stillingen:
Fast stilling som nattevagt med mulighed for efter lokalaftale, at arbejde 7/7, hvor vagterne ligger i ulige uger.

Ugentligt timetal:
37 timer – eller hvad du måtte have af ønsker.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du:
  • Får et introduktionsforløb, hvor du bliver tilknyttet en mentor.
  • Mærker at beboerne er i centrum.
  • Anvender dine faglige kompetencer.
  • Oplever et positivt miljø, hvor humoren har plads.
  • Mærker udvikling med et højt fagligt niveau.
  • Gør en kæmpe forskel for beboerne.

Vi forestiller os, at du:
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Er god til relationer og kan give beboerne en tryg nat.
  • Er fagligt velfunderet og tager handling på observationerne, samt anvender Nexus.
  • Er selvstændig, kan prioritere opgaver.
  • Vil gerne udvikling og tager ansvar.
  • Samarbejder med kollegaer, beboer, netværk og samarbejdspartner.

Lidt om Roslev Plejecenter:
Roslev Plejecenter er et dejligt center beliggende midt i Roslev by. Der er 21 almene plejeboliger samt 2 midlertidige pladser. Centret er lyst, velindrettet og der arbejdes med leve-bo miljø. Der er flere ældreboliger i nærheden og der er en del borgere som har deres ”gang” på centret. Dette medvirker til en hverdag hvor der er stor aktivitet til glæde for alle.

Køkkenet er placeret centralt i huset, med leve-bo miljø tæt på beboerne i begge afdelinger. Det medvirker til følelsen af hjemlig hygge og bidrager med aktiviteter og sanseindtryk.

Der er en erfaren og meget engageret medarbejderstab på 20 medarbejder, som har en høj faglighed og stor fællesskabsfølelse. Vi løfter i flok og stræber efter, at gør os umage hver dag. Dette gør vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til beboerne, pårørende og til hinanden som kollegaer. Samtidig er vi sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser hverdagens udfordringer i fællesskab.

Udvikling er et nøgleord:
Udvikling er et nøgleord hos os og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante områder. Vi er nysgerrige og arbejder løbende med forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi er rustet til udfordringerne på sundhedsområdet.

Det er for eksempel
  • Elektronisk Triagering
    Vi afholder daglige møder, hvor vi drøfter hver enkel beboers situation og behov
  • Projekt Livets Afslutning
    Vi arbejder fokuseret på at styrke mulighederne for, at den enkelte borgers ønsker for livets afslutning kan efterleves, og at det sker i tæt samarbejde med borger, dennes pårørende og det sundhedspersonale, der er involveret undervejs.
  • Den rehabiliterende tankegang
    Vi støtter beboerne i at leve et så selvstændigt liv så muligt, så længe som muligt
  • Elektronisk dokumentation
    Vi dokumenterer via vores omsorgssystem Nexus
  • Personcentreret omsorg
    Personcentreret omsorg er en grundlæggende tilgang, som vi bruger til alle mennesker, der har behov for støtte, omsorg og pleje.

Det kan du forvente hos os
Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.

Når du er kommet godt i gang, vil fokus være at vi sammen tilrettelægger plejen og den praktiske hjælp med udgangspunkt i beboerens situation og i kommunens kvalitetsstandarder. Samarbejde med beboerne og deres pårørende altid tager udgangspunkt i respekt, ansvar og livskvalitet.

I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed
Vi arbejder ud fra værdierne udvikling, trivsel og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere
Så er du velkommen til at kontakte os. Du er også velkommen til at komme ud og se plejecenteret efter aftale med områdeleder Lone Saaby lsaa@skivekommune.dk, telefon 31 96 81 57 / Heidi Steensgaard Madsen hest@skivekommune.dk, telefon 51 71 50 58.

Du kan læse mere om vores plejecentre på hjemmesiden

Vi glæder os til at modtage din elektroniske ansøgning med kopi af relevant dokumentation.

Ansættelsesdato
1. november 2025 eller efter aftale

Ansøgningsfrist
6. oktober 2025 kl 8.
Vær opmærksom på, at vi afholder ansættelsessamtaler løbende, som vi modtager ansøgninger.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

Log ind