Om jobbet:
BPA-hjælpemiddelteamet består af fire mennesker, der varetager sagsudredning og sagsbehandling inden for særligt komplicerede hjælpemidler inden for Servicelovens § 112 og § 113, herunder f.eks. kørestole med og uden el, hjælpemotorer, velfærdsteknologiske hjælpemidler og specialfremstillede hjælpemiddelløsninger så som opbygning af sædeenheder og formstøbte sæder. BPA-hjælpemiddelteamet arbejder i særdeleshed med siddestillinger.
BPA-hjælpemiddelteamet har hjælpemiddelopgaver for borgere, der har en BPA-ordning i Aarhus eller bor i botilbud under §§ 107, 108, 110 og § 85 indenfor Aarhus Kommune og udenfor kommunen. Det er derfor en fordel at have kørekort.
Opgaverne består i at:
DIn profil:
Vi søger sundhedsfaglige kollegaer til at indgå i et team på 4 personer, og som kan genkende sig selv i nedenstående:
Du...
Derfor skal du vælge os:
Sundhed og Omsorgslinjen (SOL) arbejder målrettet med Styrket Borgerkontakt og har kommunikation og relationer højt prioriteret. Vi dyrker opgavefællesskab og –deling og undersøger nysgerrigt hinandens kompetencer og skæve vinkler. Der er plads til undren og højtråbende spørgsmålsstillen, og vi tror på, at alle medarbejdere trives bedst med forskellighed, åbenhed og plads til begejstring.
Vi vil gerne kendes på begreber som imødekommenhed, respektfuldhed, anerkendelse, medskabelse, problemknusning, tilgængelighed, vidensdeling og lyst.
I BPA-hjælpemiddelteamet er det for os vigtigt at give plads til hinandens forskelligheder. Vi kan lide at diskutere faglige dilemmaer og vi tager gerne faglige udfordringer op i fællesskab. Vi kan være fagligt uenige og ser det som en force i teamet, da vores uenighed gør os dygtigere og stærkere som team. Vi vægter humor højt og vil gerne være et team, hvor vi kan grine højt sammen. Vi deler gerne ud af os selv – både fagligt og personligt.
Vi kan tilbyde dig:
Om afdelingen:
Sundhed og Omsorgslinjen (SOL) er en del af Borgervelfærd under Økonomi, HR og Borgervelfærd i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Vi holder til på Grøndalsvej 1, 8260 Viby.
Afdelingen rummer 65 mennesker, der arbejder i ni forskellige team: Linjen, Fællesteam, Børneteam, Bilteam, Boligteam, Bostøtte-/yngreteam, Boligtildelingsteam, Hjælpemiddelteam og BPA-hjælpemiddelteam. Afdelingen er fortrinsvis en myndighedsafdeling med sagsbehandling som hovedopgave.
Den ledige stilling er i BPA-hjælpemiddelteam.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. april 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Sundhed og Omsorgslinjen, Kathrine Maltha, på kmb@aarhus.dk eller 5157 6015
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 6. februar 2026
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 20. februar 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!