Sundhedsadministrativ leder til Psykiatrisk Center Ballerup

fuldtid
Sundhedsadministrativ leder til Psykiatrisk Center Ballerup
  • Psykiatrisk Center Ballerup
  • Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Vi søger en sundhedsadministrativ leder, der brænder for at udvikle både mennesker og faglighed.

Du får en todelt, men tæt forbundet rolle: personaleansvar for 9 medarbejdere og det samlede faglige ledelsesansvar for ca. 30 lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer på Psykiatrisk Center Ballerup. Her bliver du omdrejningspunktet for både trivsel, faglig udvikling og tværgående samarbejde.

Med fokus på trivsel, samarbejde og optimal arbejdstilrettelæggelse skal du samle gruppen og skabe retning i en hverdag med mange forskellige opgaver og enheder.



Om opgaverne Du kommer til at understøtte den faglige udvikling, herunder udarbejde planer for kompetenceudvikling samt være ansvarlig for at vedligeholde det gode interne og eksterne samarbejde.

Dine opgaver vil bl.a. også være at:

  • være ansvarlig for SAK-studerende
  • have, sammen med centrets registreringsansvarlige, ansvar for at holde gruppen opdateret i forhold til Sundhedsplatformen og nye arbejdsgange
  • deltage i ERFA-møder
  • sikre et godt samarbejde med afsnitsledelserne
  • understøtte den kommende integration med Herlev og Gentofte Hospital, som vi bliver en del af pr. 1. januar 2026


Om dig Du er uddannet lægesekretær og har erfaring med faglig og/eller personaleledelse.

Derudover søger vi en kollega, der:

  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikative evner
  • har indgående forståelse for og kendskab til IT-systemer – herunder Sundhedsplatformen
  • kan sætte en tydelig retning, uddelegere og bevare overblik
  • arbejder selvstændigt og struktureret
  • har lyst til at blive en del af en større ledergruppe
Du evner at gå forrest og sætte retning for samarbejdet på tværs af afsnit og faggrupper.



Vi tilbyder dig En spændende hverdag, hvor du er med til at udvikle fagligheden i lægesekretærgruppen samt skabe forandringer og resultater.

Derudover tilbyder vi:

  • gode muligheder for at udvikle dine personlige og ledelsesmæssige kompetencer
  • selvstændig arbejds- og opgavevaretagelse
  • et individuelt tilrettelagt intro- og oplæringsforløb med mentorordning
  • en arbejdsplads i grønne omgivelser med særdeles gode kantineforhold, gode trafikale forbindelser og gode parkeringsmuligheder


Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

I det daglige refererer du til chefsygeplejerske Joy Mikkelsen.



Har vi fanget din interesse? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Chefsygeplejerske Joy Mikkelsen, tlf. 20 86 65 12
Du kan også læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien”.



Ansøgningsprocedure Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes via linket her på siden. Ansøgningsfrist er den 19. november 2025.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og afholder samtaler mandag den 24. november kl. 12 – 16.



Om Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Ballerup er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og har ca. 850 ansatte.
Centret har 160 sengepladser, en døgnåben akutmodtagelse, 11 døgnafsnit og en lang række ambulante tilbud.
Vi har lands- og specialfunktion for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Vores værdigrundlag bygger på Region Hovedstadens pejlemærker for god ledelse.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, kollegialt samarbejde, ledelsesmæssig støtte, humor samt respekt for hinandens interesser og forskelligheder

Log ind