Sundheds-og forebyggelsesmedarbejder til Sundhedscenter Viborg

fuldtid
Sundheds-og forebyggelsesmedarbejder til Sundhedscenter Viborg
  • Social, Sundhed & Omsorg
  • Prinsens Alle 5, 8800 Viborg
Sundheds og forebyggelsesmedarbejder
Brænder du for sundhedsfremme og forebyggelse i praksis?
Så er det måske dig, vi søger, i en fast stilling som Sundheds- og forebyggelsesmedarbejder til Viborg Kommunes Sundhedscenter og tilhørende satellitter. Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. oktober 2025
Sundhedscenter Viborg og de tilhørende sundhedssatellitter er omdrejningspunkt for en bred vifte af sundhedstilbud til borgerne i Viborg Kommune.
Din hverdag bliver varieret og meningsfuld med coachende, vejledende og undervisende opgaver indenfor
  • Individuelle nikotinstopsamtaler og -gruppeforløb
  • Afklarende samtaler for borgere med kronisk sygdom
  • Sunde forandringer, individuelt og i grupper - et tilbud om vaneændring til borgere med en BMI over 30
  • Andre sundhedsfremmende og forebyggende indsatser rettet mod både borgere og samarbejdspartnere.
Du vil blive tilknyttet sundheds- og forebyggelsesteamet, hvor arbejdsstedet skifter mellem Sundhedscenteret og sundhedssatellitterne. I satellitterne er du eneste sundhedsfremmende og forebyggende medarbejder, dog ofte med andre tværfaglige kollegaer i huset.
Teamet har udgangspunkt fra Sundhedscenteret i et velfungerende kontorfællesskab med ca. 40 medarbejdere fordelt i teams fra Sundhed og Omsorg. Vi har et stort fokus på trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø, med målet om at være byens bedste arbejdsplads!

Vi står midt i en spændende udvikling med nye nationale reformer som Sundhedsloven og den kommende Folkesundhedslov. Derfor skal du være indstillet på at der vil komme forandringer omkring organisering og evt. vilkår for opgaveløsningen.

Vi lægger vægt på at du:
    • Har en sundhedsfaglig uddannelse på bachelor niveau
    • Er uddannet rygestopinstruktør eller har lyst til at blive det.
    • Har erfaring med at igangsætte og drifte borgerrettede sundhedsfremmende tilbud
    • Har erfaring med at arbejde sundhedspædagogisk med den motiverende samtale og coaching som metode
    • Er rummelig og brænder for at arbejde med mennesker og motivere til livsstilsændringer
    • Er stærk i at kommunikere - både mundtligt og skriftligt
    • Har stærke IT-kompetencer
    • Kan undervise og formidle til større forsamlinger og forskellige målgrupper, såvel borgere som fagprofessionelle
    • Kan indgå i et kreativt samspil og samarbejde med frivillige, patientorganisationer, lokale foreninger m.fl. samt med ledere og medarbejdere på tværs i Viborg Kommune
    • Arbejder selvstændigt - er innovativ og har en nysgerrig og åben tilgang til opgaver – og kan trives i en uforudsigelig hverdag
    • Er udadvendt, teamplayer, positiv - har drive og et godt humør
    • Er indstillet på fleksibel arbejdstid og at aktiviteter også ligger udenfor almindelig arbejdstid
Vi kan tilbyde:
    • En dagligdag med stor selvstændighed og en spændende arbejdsplads, hvor du får mulighed for indflydelse
    • Gode kolleger, godt team- og ledersamarbejde og et tæt tværfagligt samspil med de øvrige teams i Sundhedscentret
    • Faglig sparring
Løn- og ansættelsesforhold:
    • Stillingen er på 37 timer/uge
    • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
    • Det er en fordel hvis du har adgang til bil

Du kan se mere om sundhedssatellitterne, beliggenhed og aktiviteter og Sundhedscentret på vores hjemmeside på https://sundhedscenter.viborg.dk/ eller kig ind på vores Facebookside.
Ansøgningsfrist 10. august 2025.

 

Log ind