Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at gøre en forskel for det enkelte menneske og motiveres du af at arbejde i et professionelt fagligt fællesskab? Så kan det være, det er dig, vi søger til en fast stilling som fysioterapeut pr. 1. august 2025. Én af vores fysioterapeuter gennem mange år går på pension og vi søger nu dig, der har lyst til at gøre en forskel.
En primær del af stillingen vil være varetagelse af genoptræning af borgere på Hobro Sundhedscenter. Derudover vil der være hjemmetræning i den vestlige del af Mariagerfjord Kommune.
Du vil som fysioterapeut hos os få en alsidig hverdag med genoptræning efter Sundhedslovens §140 og Servicelovens §86. Diagnoserne varierer inden for ortopædkirurgi, geriatri, psykiatri og medicinske diagnoser. Træningen foregår primært på hold, men individuelle forløb vil også indgå.
Du bliver en del af terapeutteamet på Hobro Sundhedscenter med tre fysioterapeuter og en ergoterapeut, og derudover er der et tæt samarbejde med terapeuterne i Neuroteamet.
Vi ønsker en kollega som:
Vi arbejder selvtilrettelæggende og dette forudsætter høj grad af selvstændighed og fleksibilitet. Vi forventer, du kan bevare overblikket og ikke mindst humøret selvom der er mange bolde i luften på én gang.
Vi tilbyder et godt fagligt miljø og en ambitiøs arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling og sparring med alle kolleger i Sundhed og Træning.
Om os
Som en del af Sundhed og Træning i Mariagerfjord Kommune bliver du en af 4.000 ansatte i kommunen. Sundhed og Træning er en del af Social og Sundhed og består af knap 60 medarbejdere, der arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning. Vi har sundhedscentre i både Hadsund og Hobro og vores kerneopgave er at fremme borgernes sundhed og forebygge sygdom. Der vil være god mulighed for såvel faglig som personlig sparring i afdelingen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn aftales nærmere ud fra gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg ud fra dine kompetencer.
Din primære arbejdsplads er Sundhedscenteret i Hobro, men da der også kan være hjemmetræning, er det et krav, at du har gyldigt kørekort.
Der indhentes straffeattest og ansættelsen er betinget af, at denne kan godkendes. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Er du interesseret?
Vi vil glæde os til at modtage din motiverede ansøgning, CV og andre relevante bilag elektronisk via siden her senest 11. juni 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at foregå onsdag den 18. juni 2025 kl. 10-15.
Har du spørgsmål
Kontakt fysioterapeut Lena Rasmussen tlf.2442 9655 eller Leder af Træningsenheden Christina Lyngsø Udby, tlf. 6120 6749.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.