SUF Djurs søger socialkonsulent til enkeltmandsprojekt

fuldtid
SUF Djurs søger socialkonsulent til enkeltmandsprojekt
  • SUF Djurs
  • Hunderupvej 116 5230 Odense M

 

Har du lyst til at skabe udvikling for et menneske i en særligt sårbar livssituation? Trives du med selvledelse, og værdsætter du samtidig at være en del af et fagligt stærkt og kollegialt fællesskab? Er du pædagogen, socialrådgiveren eller noget helt tredje med den høje grad af selvstændighed?

 

Så er SUF Djurs stedet, hvor det hele går op i en højere enhed.

Vi søger en socialkonsulent til vores enkeltmandsprojekt. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. december 2025.

Vi er et specialiseret tilbud – etableret som afdeling, under Den Sociale Udviklingsfond – hvor vi arbejder med unge og voksne med psykosociale udfordringer og/eller misbrugsproblemer. En høj grad af forskellighed kendetegner indskrivningerne i SUF Djurs. Vores tilbud omfatter således botilbud, støtte i egen bolig samt enkeltmandsprojekter. Derudover er vi godkendt som forsorgshjem med fire pladser til primært unge.

Aktuelt er vi otte socialkonsulenter, en afdelingsleder samt en aktivitetsmedarbejder i SUF Djurs.

Enkeltmandsprojektet

Vores enkeltmandsprojekt er et §108 tilbud, der ligger på en særskilt adresse. Et team – der tæller tre socialkonsulenter – står for den daglige aktivitet i projektet. Du og det øvrige team bliver samtidig en naturlig del af SUF Djurs samlede personalegruppe og vores kollegiale fællesskab.  

I enkeltmandsprojektet arbejder du meget alene, og du har derfor det fulde ansvar for den pædagogiske indsats i hverdagen. Opgaven kræver stor faglighed, overblik og evnen til at træffe selvstændige og velovervejede beslutninger – også i pressede situationer.

Borgeren, du skal arbejde med, har komplekse udfordringer, og der stilles høje krav til både din faglighed, stabilitet og fleksibilitet. Der er perioder med meget enetid, og andre hvor du skal levere en tydelig, struktureret og højt kvalificeret pædagogisk indsats.

Som socialkonsulent i enkeltmandsprojektet kommer du til at indgå i en vagtplan, som giver dig særdeles fordelagtige vilkår – i form af god fleksibilitet og megen frihed.

Dine opgaver indbefatter blandt andet:

  • arbejde i den unges hjem og i nærmiljøet
  • håndtering af hverdagens praktiske udfordringer
  • praktisk forfaldende arbejde på adressen når man er på vagt
  • daglig dokumentation

Vi ser for os, at du:

  • fx er uddannet pædagog eller socialrådgiver
  • trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • har erfaring med autisme
  • er fagligt reflekteret og i stand til at træffe hurtige beslutninger
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • har lyst til kontinuerligt at udvikle dig og bliver ved med at gøre dig umage
  • er indstillet på rådighedsvagt hver 3. weekend

 Det får du:

Som socialkonsulent i SUF Djurs’ enkeltmandsprojekt kommer du til en spændende og udfordrende arbejdsplads med:

  • en meningsfuld og specialiseret opgave
  • fagligt stærke kollegaer – både lokalt og nationalt
  • mulighed for løbende supervision og efteruddannelse
  • gode ansættelsesvilkår
  • høj trivsel
  • mulighed for indflydelse fra dag ét.

 Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller:

  • hvem du er, og hvad du står for personligt og fagligt
  • om dine socialfaglige kompetencer og erfaringer
  • hvad det er, som du ser, at du kan realisere med dette job

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til Kristian Larsen, afdelingsleder, SUF Djurs, t. 30 84 45 42, kl@suf.dk

Du bliver desuden klogere på SUF Djurs på: www.suf.dk og www.tilbudsportalen.dk.

Ansøgningsfrist: 01-10- 2025

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 08 og 09 i uge 41 2025.

Log ind