Stud.jur. med interesse for forvaltningsret og strafferet

deltid
Stud.jur. med interesse for forvaltningsret og strafferet
  • Arbejdstilsynet Tilsynscenter Syd Kolding
  • Eltangvej 232, 6000 Kolding
Brænder du for at arbejde med forvaltnings- og strafferet i praksis? Ønsker du at arbejde med juridiske opgaver inden for et område med stor samfundsmæssig betydning? Så har vi en spændende studenterstilling i TIlsynscenter Syd i Kolding.

Stejl læringskurv, høj faglighed og gode sparringsmuligheder Du bliver en del af Tilsynscenter Syds gruppe af engagerede jurister og sagsbehandlere. Du vil få mulighed for at varetage forskellige opgaver, og du vil indgå i en gruppe, hvor vi ivrigt deler viden, og hvor vi hjælper hinanden.

Dine primære opgaver bliver sagsbehandling af de forskellige sagstyper kontoret har ansvaret for. Det er sager inden bl.a. for aktindsigt efter offentlighedsloven, arbejdstilladelser til børn og straffesager ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Du vil også kunne komme til at behandle forespørgsler fra ansatte, virksomheder og faglige organisationer inden for arbejdsmiljølovgivningen og andre juridiske opgaver, der løbende opstår.

Læringskurven er stejl, men du vil altid kunne få hjælp og sparring fra dine kollegaer.

En jurastab med høj faglighed og godt samarbejde Du kommer til at indgå i en jurastab med engagerede kollegaer med høj faglighed. Jurastabens opgaver er bl.a. at understøtte tilsynet juridisk for at sikre korrekte afgørelser af høj kvalitet og god myndighedsudøvelse. Vi har derudover ansvaret for at behandle straffesager ved grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, remonstrere klager over Arbejdstilsynets afgørelser og behandle aktindsigtssager i tilsynets sager efter offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Vi står altid klar til at hjælpe hinanden med faglige indspark, sparring og viden.

Bliv vores nye kollega Vi leder efter en stud.jur., der har lyst til opgaver inden for straffe- og forvaltningsret og mod på samarbejde i et stærkt tværfagligt miljø.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • kan balancere hensyn til effektivitet og kvalitet i arbejdet
  • er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt, og kan forklare juridiske problemstillinger for ikke-jurister
  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • trives i et socialt miljø, præget af gensidig tillid, hvor du er i åben dialog med dine kollegaer.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har sagsbehandlingserfaring fra tidligere stillinger.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie og i eksamensperioder, hvor studiet kræver mere af din tid, er der mulighed for fleksibilitet.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.

Dit daglige arbejdssted er Tilsynscenter Syd, Eltangvej 232, 6000 Kolding.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte jurachef Sine Langskov Hansen tlf. 7220 8881 eller på mail slha@at.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 28. september 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 2. og 3. oktober 2025.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Log ind