Ved Institut for Økonomi på Aarhus BSS, Aarhus Universitet er et studielektorat inden for fagområdet
Business Intelligence ledigt til besættelse. Stillingen som studielektor er en tidsbegrænset stilling, der opslås for en periode på 3 år med start 1. august 2025. Muligheden for deltidsansættelse foreligger.
JobbeskrivelseI stillingen som studielektor forventes man at bidrage væsentligt til undervisningsmiljøet ved instituttet inden for fagområdet
Business Intelligence på HA og cand.merc.-uddannelserne. Det forventes, at den succesfulde kandidat kan undervise og vejlede studerende på bachelor- og kandidatniveau ifm. f.eks. specialeskrivning, selvstændigt og i samarbejde med andre samt kan bidrage til udviklingen af undervisningen inden for fagområdet.
Hvem er vi?På Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet stræber vi efter at levere forskning og undervisning af højeste kvalitet og med stor samfundsmæssig gennemslagskraft. Vi mener, at et støttende og anerkendende arbejdsmiljø er afgørende for både faglig kvalitet og professionel udvikling.
Instituttet beskæftiger cirka 140 videnskabelige medarbejdere og 55 ph.d.-studerende. Vores akademiske miljø er præget af høj international og kulturel mangfoldighed, og vi rekrutterer aktivt fremragende forskere både nationalt og internationalt. Vores forskning og uddannelser har et stærkt internationalt fokus, og vi prioriterer tiltrækning af ekstern forskningsfinansiering højt for at understøtte vores brede forskningsaktiviteter.
Instituttet huser flere forskningscentre og er en del af Aarhus BSS – et af de fem fakulteter på Aarhus Universitet. Aarhus BSS samler erhvervs- og samfundsvidenskabelige discipliner og afspejler det tætte samspil mellem samfund og erhvervsliv. Som en del af et top-100 universitet har både Aarhus BSS og Institut for Økonomi opnået de anerkendte triple-crown akkrediteringer: AACSB, AMBA og EQUIS.
Læs mere om os på vores hjemmeside:
www.econ.au.dkYderligere informationYderligere information om stillingen og instituttet kan fås ved henvendelse til sektionsleder Allan Würtz tlf.: +4531491964, e-mail: awurtz@econ.au.dk.
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Ulla Prisholm Bjørn, tlf.: +45 87152179, e-mail:
upb@au.dkArbejdsstedFuglesangs Alle 4, 8210 Aarhus V.
AnsættelsesgrundlagAnsættelse sker i henhold til
bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt
cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.
Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i
cirkulære om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
AnsøgningsprocedureDet er obligatorisk at vedhæfte nedenstående, når du søger denne stilling:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae. Du opfordres til at angive eventuelle orlovsperioder uden forskningsaktivitet, herunder fx barselsorlov, da dine forskningsaktiviteter vurderes i forhold til din reelle forskningstid
- Uddannelse (Eksamensbevis kandidat-, ph.d.- og evt. doktorgrad)
- Publikationsliste (de medsendte publikationer skal være tydeligt markeret på publikationslisten)
- Publikationer. Op til fem publikationer kan medsendes. I tilfælde af flere forfattere vedlægges en medforfattererklæring om ansøgers andel i fællesarbejdet med tilsagn fra medforfatterne. Denne blanket kan bruges til formålet
- Undervisningsportfolio. De nærmere krav til dokumentationen findes her
Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 5 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, 2. sal, 8000 Aarhus C.
Læs mere om, hvordan du søger en videnskabelig stilling ved Aarhus BSS
her.
BedømmelsesprocessenEfter ansøgningsfristens udløb nedsættes et bedømmelsesudvalg. Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af ansøgerne udelukkende sker på baggrund af det materiale, som er modtaget inden ansøgningsfristens udløb. For yderligere information se
guidelines for assessment committees, Aarhus BSS.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge
.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk