Er du typen, der får energi af at møde nye mennesker over en god kop kaffe, et stykke wienerbrød eller en specialøl? Har du lyst til et studiejob, hvor du kan dele din kærlighed til København, få solid oplæring og være en del af et lille, hyggeligt team? Så har vi måske det perfekte studiejob til dig.
Hvem er vi?
Copenhagen By Mie & Friends er et lokalt guideteam, der giver besøgende en mere nærværende og personlig rejseoplevelse i København. Vi tager små grupper med rundt i byen og giver dem følelsen af at være blevet vist rundt af en god ven. Vi elsker byens kvarterer, røverhistorier og lokale lækkerier – og det smitter af på vores gæster.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi søger 1-2 nye guider til sommeren og efteråret. Det er en oplagt mulighed for dig, der ønsker et fleksibelt, socialt og meningsfuldt studiejob. Du får:
Hvordan ser jobbet ud?
Du guider små grupper gennem Indre By, Vesterbro, Nørrebro eller Christianshavn – de områder du kender bedst. Du fortæller levende historier, deler personlige anbefalinger og skaber god stemning, som var gæsterne dine egne venner på besøg i byen.
Hvem er du?
Løn og vilkår
Hos os bliver du ansat på kontrakt med feriepenge, weekendtillæg og mulighed for bonus. Den faste timeløn starter på 130 kr, men vores nyopstartede guider tjener i gennemsnit 164 kr i timen før de drikkepenge dine gæster evt. giver dig.
Lyder det som noget for dig?
Så send en kort ansøgning og dit CV til info@copenhagenbymie.com. Du er også velkommen til at skrive direkte til mig, hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Mie & Friends