Studiejob som naturformidlere til aktiviteter i sommerferien i Vestre Fjordpark

deltid
Studiejob som naturformidlere til aktiviteter i sommerferien i Vestre Fjordpark
  • www.aalborg.dk
  • 9400 Nørresundby

Er du til sol, sommer samt livet under overfladen? Kan du lide at lave sjove aktiviteter sammen med ferieglade børn og voksne? Så er det måske dig, vi leder efter som naturformidler til et sommerferiejob i Vestre Fjordpark. 

Fra uge 27 til og med uge 31 holder Aalborg Kommune åbent hus i Fjordhuset i Vestre Fjordpark, hvor vi tilbyder forskellige aktiviteter for parkens mange besøgende. Arbejdet består helt konkret i at indfange diverse vanddyr og formidle livet under overfladen på en sjov og nærværende måde for publikum i løbet af dagen. Du får også ansvaret for at holde Fjordhuset pænt og rent i form at lettere rengøring og oprydning.

Om dig
Vi har brug for tre studerende, der kan skabe gode oplevelser for de mange besøgende i Vestre Fjordpark. Det er naturligvis en fordel, hvis du har viden om dyrelivet i Limfjorden samt kendskab til forskellige naturområder i Aalborg Kommune. 

Men endnu vigtigere er det, at du som person er udadvendt og trives i mødet med mange forskellige mennesker. Det er også vigtigt, at du er en god formidler, der med højt humør og engagement deler din viden med alle aldersgrupper. 

Det er et must, at du kan arbejde selvstændigt og har mulighed for at dække vagter i hele perioden. Det er et krav, at du er studieaktiv.

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig. 

Løn- og ansættelsesvilkår
For stillingerne gælder det, at ansættelsen er på ca. 15 timer om ugen, fordelt over perioden uge 27 til uge 31 (det aftaler vi nærmere). Arbejdstiden er fra mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 09.00 til 15.00. Arbejdsstedets adresse er Vestre Fjordpark, Skydebanevej 14, 9000 Aalborg.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst for kommunalt ansatte studenter. Der vil blive indhentet børneattest.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Rødvig på tlf. 2249 9359, hvis du har spørgsmål til stillingen eller bare gerne vil vide mere om os.

Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er den 16. maj 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 22. 
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind