Er du klar til et studiejob med god stemning, hyggelige aftener og masser af gæstekontakt?
Vi søger servicemedarbejdere til café, butik og centerdrift – for dig, der trives blandt mennesker og har lyst til at være med til at udvikle et levende squashmiljø.
Om jobbet
Du bliver en vigtig del af hverdagen i centeret og er med til at sikre, at både medlemmer og gæster føler sig velkomne.
Dine opgaver kan bl.a. være:
· Betjening af gæster i café og shop
· Tilberedning og servering af drikkevarer og let mad
· Booking af baner og generel servicering af centerets gæster
· Hjælp ved events, turneringer og sociale arrangementer
· Små praktiske opgaver og almindelig oprydning/rengøring
Ekstra plus:
· Hvis du har lyst til at lave små SoMe-opslag
· Hvis du er god til lettere administrativt arbejde (fx mails, opslag, små opgaver for bestyrelsen)
Vi arbejder tæt sammen og er åbne for dine idéer til, hvordan vi får flere medlemmer og skaber endnu bedre oplevelser i centeret.
Arbejdstid
Ca. 5–10 timer om ugen fordelt på hverdagsaftener og weekender – med mulighed for ekstra vagter ved ferie og events. Vagter planlægges fleksibelt i forhold til dit studie.
Vi forestiller os, at du
· Er positiv, imødekommende og serviceminded
· Er mødestabil og tager ansvar
· Har lyst til både praktiske opgaver og gæstekontakt
· Bidrager til det gode fællesskab – og gerne med egne idéer
Vi tilbyder
· Et uformelt, sjovt og hyggeligt arbejdsmiljø
· Gratis squash, styrketræning og poolbillard i fritiden
· Kort vej fra idé til handling – dit bidrag og dine forslag bliver taget alvorligt
Praktisk
Arbejdssted: Odense Squash Center, Sdr. Boulevard 17A, Odense.
Stillingen er timelønnet og med opstart snarest muligt.
Send en kort ansøgning eller en mail til kontakt@scd.dk med et par linjer om, hvem du er, hvad du laver, og hvor mange timer du ønsker at arbejde.
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.