STUDIEADMINISTRATIV MEDARBEJDER TIL AALBORG UNIVERSITET
INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI SØGER FRISKE KRÆFTER I STUDIEADMINISTRATIONEN PR. 1. OKTOBER 2025 ELLER SNAREST DEREFTER.
STILLINGSBESKRIVELSE
Som studieadministrativ medarbejder bliver du en del af Team Studerende og Planlægning på Institut for Kommunikation og Psykologi. Teamet består af ni medarbejdere, der alle leverer administrativ støtte til undervisere og studerende på de uddannelser, der er tilknyttet instituttet.
I samarbejde med teamet bliver dine primære ansvarsområder at koordinere og afvikle stedprøver for studienævnet for Psykologi, og at arbejde med skema- og eksamensplanlægning for flere at instituttets uddannelser.
Du får en hverdag med kontakt til mange samarbejdspartnere; undervisere, administrative kollegaer og studerende. Du skal derfor have lyst til både at dele og selv søge viden hos andre, samarbejde om opgaver og selvstændigt tage initiativ til fremdrift. Da universitetet er i konstant udvikling, er det vigtigt også at være indstillet på, at opgaveporteføljen løbende udvikler sig og derfor over tid vil ændre sig.
DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER BLIVER:
FORVENTNINGER TIL DIG
Vi forestiller os, at du har:
VI TILBYDER:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Winnie Ritterbusch 9940 9110 eller mail winnie@ikp.aau.dk.
Ansøgningsfrist: 04.09.2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 37 i Instituttets lokaler i Rendsburggade 14, 9000 Aalborg.
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Institut for Kommunikation og Psykologi er et stort og mangfoldigt institut med ca. 2.000 studerende, godt 150 videnskabelige medarbejdere og en administration bestående af ca. 30 medarbejdere. Instituttets administration er for nyligt overgået til en struktur med fire teams: Team Mennesker og Økonomi, Team Projekt og Forskning, Team Organisation og Uddannelse samt Team Studerende og Planlægning.
Stillingen som studieadministrativ medarbejder er tilknyttet Team Studerende og Planlægning. Teamet har 9 medarbejdere, der arbejder med administration af undervisning, skemalægning, eksamen og datakvalitet. Teamet arbejder mod en øget grad af ensartet tilgang til opgavevaretagelsen og en team-tilgang, hvor alle har et fælles ansvar for opgaverne. De tre studienævn på instituttet udbyder bl.a. uddannelserne: Kommunikation og Digitale Medier, Kunst og Teknologi, Musik, Musikterapi og Psykologi. Instituttet arbejder med base i Aalborg midtby, men driver også uddannelser på campus Sydhavnen i København. Instituttet er omfattet af en større omorganisering, som implementeres i 2026. Det betyder, at du fra nytår bliver en del af et sammenlagt institut med flere kollegaer. En gen-tænkning af det administrative set-up er i gang.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.