Vi søger to nye studerende til at tage vagter i IV blandingen på Nykøbing F Sygehus. Du er bioanalytikerstuderende, sygeplejestuderende eller lignende. Vagterne ligger fortrinsvis i weekends, på helligdage, og når den faste blander holder ferie. Mødetiden er fleksibel indenfor følgende rammer: vagten er på 7,5 timer, mødetid mellem 7.30 og 9.30 og 7,5 time frem.
IV blandingen på Nykøbing F sygehus blander IV antibiotika til sygehusets sengeafsnit., Det drejer sig om ca 150 blandinger pr vagt, samt 3-5 pumper med IV antibiotika. Der vil være oplæring over to dage af en af de erfarne blandere, og derefter en certificering. Man skal være struktureret, og kunne arbejde alene.
Har dette fanget din interesse, så send en ansøgning. Der er også mulighed for at komme forbi og hilse på os, og se hvad det drejer sig om. Vi har løbende ansættelsessamtaler.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her