Brænder du for din profession? Har du lyst til at inspirere og motivere unge elever fra 7.-8. klasse og videregive din faglighed? Og vil du samtidig gerne udvikle dig fagligt og styrke dine formidlingskompetencer? Så er jobbet som studenterunderviser måske noget for dig.
Vi søger en fagligt stærk og engageret studerende fra pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP), der kan bidrage som studenterunderviser til gennemførsel af et seksdages talentforløb for elever i 7.-8. klasse i samarbejde med undervisere. Er du fagligt stærk i sundhedsfaglige aktiviteter, og/eller med bevægelsesfaglige og kreative aktiviteter, er det en fordel.
Om jobbet
Du skal indgå i talentforløbet og assistere underviseren både i forbindelse med det praktiske og i forbindelse med træningsbaserede øvelser og gruppearbejder, som hovedsageligt skal foregå med legende tilgange i Playlab og i et bevægelseslokale. Helt konkret er der tale om, at du skal kunne deltage som studenterunderviser på seks tirsdage i efteråret 2025 i ugerne 44-49.
Som studenterunderviser er din rolle særlig, fordi du er i øjenhøjde med det at være i uddannelse, og du selv har været dér, hvor de er nu. Du kan derfor sætte dig ind i deres overvejelser, og hvad der er udfordrende.
Inden du for første gang træder ind i din rolle, vil du blive introduceret til de undervisningsopgaver, som du skal varetage, og du vil inden for de første måneder af din ansættelse få mulighed for at deltage i et endagskursus for studenterundervisere på KP.
Om dig
Du er den rette ansøger, hvis du:
Det er også muligt, at du er i praktik men har mulighed for at undervise på de specifikke dage.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studenterunderviser med start den 1. oktober 2025. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse, som kan have en maks. varighed på 3 år afhængigt af, hvor langt du er i dit studie.
Arbejdets omfang kan variere, men anslås til at være omkring 40 timer pr. semester.
Du ansættes på individuel kontrakt og aflønnes efter kompetencer og kvalifikationer.
Din ansættelse sker i henhold til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl., nr. 414 af 27. april 2025.
Ansættelse som studenterunderviser forudsætter, at du er indskrevet som studerende på en videregående uddannelsesinstitution, og at du har gennemført 1. semester af den uddannelse, som der skal undervises på eller tilsvarende niveau.
Arbejdspladsen er beliggende på .
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Kristine Andersen på tlf.: +45 41898027.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 03-09-2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 37.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.