Vil du arbejde med jura, sagsbehandling og samfundsrelevante opgaver i et politisk aktuelt område? Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger 2 skarpe og selvstændige studentermedhjælpere til Team Ferieboliger og Tilsyn. Hvis du trives med struktur, ansvar og kontakt med borgere, så er du måske en af vores nye studenter i Team Feriebolig og Tilsyn. Om stillingen Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger 2 studentermedhjælpere til Team Ferieboliger og Tilsyn. Du bliver en del af et velfungerende team, der blandt andet har ansvar for administrationen af sommerhusloven. Sommerhusloven regulerer udlejning af ejendomme til ferie- og fritidsformål m.v., uanset om bebyggelsen ligger i landzone, byzone eller i et sommerhusområde og området har stor politisk bevågenhed og mange interessenter.
Som studentermedhjælper vil du indgå i teamets forkontor og være med til at sikre en effektiv og ensartet sagsbehandling gennem IT-understøttede processer, fagligt samarbejde med kolleger og god vejledning af borgere. Her er der både mulighed for at dykke ned i jura og foretage konkret sagsbehandling. Der er variation i opgaverne og afhængig af din profiler vil dine opgaver omfatte:
- Betjening af teamets telefon og postkasse
- Oprettelse og klargøring af sager fx tilsynssager
- Sagsoplysning af ansøgninger og tilsynssager
- Udarbejdelse af afgørelser under sparring med kollegaer
- Besvarelse af henvendelser fra borgere og kommuner om sommerhuslovens regler
- Vedligeholdelse af information om styrelsens hjemmeside
- Vedligeholdelse af digitale blanketløsninger, der anvendes til procesunderstøttelse
- Bidrag til teamets opgaver fx evalueringer og arbejdsgrupper
Vi tilbyder arbejdsdage i et juridisk stærkt miljø med engagerede kolleger, hvor du får ansvar og oplæring fra første dag. Du kommer tæt på de politiske beslutningsprocesser og får indblik i, hvordan staten arbejder med sagsbehandling administration og lovgivning i relation til sommerhusloven. Du får viden og erfaring med at arbejde selvstændigt med juridiske problemstillinger samt mulighed for at blive en del af et team, der lægger vægt på den faglige sparring og en uformel social omgangstone hvor kollegaskabet værdsættes. Du vil indgå i et team med 6 fastansatte og 3 studerende.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx jura, statskundskab, geografi eller lignende.
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Er skriftlig velformuleret og trives i kontakten med borgere og myndigheder
- Har lyst til at arbejde med lovgivning og forvaltningspraksis
- Er serviceminded og motiveret af at gøre en forskel
- Har lyst til at arbejde med og udforske digitale arbejdsgange
Om os Plan og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Kirkeministeriet med ansvar for planloven, herunder Plandata.dk. Vi er en moderne statslig myndighed og har afdelinger i København og Nykøbing Falster. Tjenestestedet er i København. Vi er ca. 130 medarbejdere.
Du kan læse mere om Plan- og Landdistriktsstyrelsen på
www.plst.dk Om ansættelsen Ansættelse sker som student med en ugentlig arbejdstid på 15 timer om ugen fordelt på 2-3 hverdage. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for kontorfunktionærer i staten HK/STAT.
Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling”-knappen. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 31. juli 2025. Samtaler forventes afholdt i starten af august med henblik på ansættelse fra 1. september 2025.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Du kan få mere at vide om stillingerne hos Frederik Tom-Petersen på telefon 4015 3532. Send eventuelt en sms, så ringer han tilbage.