Studentermedhjælpere til projekt om eksistentielle temaer i hjerterehabilitering, Institut for Psykologi, SDU
Projektet ”Kilder til mening i livet med hjertesygdom. Udvikling og evaluering af en intervention i hjerterehabilitering” søger en til to studentermedhjælpere pr. 1.5.2025 eller snarest muligt derefter. Ansættelsen er indtil den 30.6.2026, ca. 6 timer om ugen.
Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper vil du arbejde med både administrative opgaver, fx hjælp til dataindsamling, og kliniske opgaver, herunder bidrage til at gennemføre projektets intervention under supervision. Interventionen bygger på Kilder til Mening-Kortmetoden (www.somecam.org) og er en semistruktureret, manualbaseret samtale med fokus på hjertepatienters oplevelse af personlig mening i livet.
Din profil
Du skal være imødekommende, selvstændig og kvalitetsbevidst, med interesse for eksistentielle temaer i psykologien og mod på at gennemføre interventionen under supervision. Vi ser gerne, at du er IT habil, da du skal bruge excel, word og evt. andre programmer til datamanagement. Det forventes, at du er i stand til at møde op mindst 1-2 dage om ugen. Vi foretrækker studerende under uddannelse til psykolog.
Arbejdspladsen
Som studentermedhjælper kommer du til at bistå projektgruppen, der består af flere forskere på Institut for Psykologi samt eksterne samarbejdspartnere. Vi glæder os til at møde dig.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Lektor Nina Rottmann, nrottmann@health.sdu.dk
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes
her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Om os
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Læs mere om SDU
Om teamet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), på SDU, har én aktivitet, der er selve grundlaget for fakultetets virke: forskning. Forskning, der skal bidrage til at forbedre menneskers sundhed.
Den forskning, der bedrives af fakultetets forskere i indbyrdes samarbejde eller i samarbejde med eksterne parter, er også grundlaget for de uddannelser, som fakultetet udbyder og grundlag for den myndighedsbetjening, som fakultetet tilbyder.
På SUND/SDU forsker vi på højt internationalt niveau i områder, der har relevans for folkesundheden og sygdomsbehandling. Det betyder, at vi både er stærke på det forebyggende og det behandlende område.
Forskningsmiljøerne på fakultetet er troværdige og har fokus på forskningsfrihed og originalitet. Forskerne er nyskabende og helhedsorienterede og samarbejder i vid udstrækning med sundhedsvæsenet generelt, med andre forskningsmiljøer på SDU, samt internationalt. Men også med sponsorer og det omgivende samfund.
Fakultetet er den regionale støtte for al sundhedsvidenskabelig forskning og har til det formål skabt en række støttefunktioner, som kan findes her på hjemmesiden.