Studentermedhjælpere til IT-Support, Campusadministration (CA) Nørre

deltid
Studentermedhjælpere til IT-Support, Campusadministration (CA) Nørre
  • KU - SUND - PANUM KBH N
  • Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh. N
Som studentermedhjælper, hos IT-Support på Nørre Campus, indgår du i den daglige support af ansatte, undervisere og studerende på Nørre Campus. Dette forgår fra et af vores to Supportcentre på Panum og i Universitetsparken.

Her skal du være med til at yde brugersupport ved supportskranken, geninstallation af computere, udlevering af IT-udstyr og hjælp til opsætning af nye pc’er og installation af diverse software. Derudover, sørge for der er fyldt op med papir på studenter-KU-printere på Nørre Campus.

Hvem søger vi?
Vi søger studerende, som er servicemindede, løsningsorienterede, selv er i stand til at tilrettelægge dagens arbejdsopgaver og kan løfte en kasse papir eller to. Det er en fordel, hvis du er på et relativt tidligt stadie i dit studie.

Der vil naturligvis være både oplæring og sparring i det daglige, men det er en stor fordel, hvis du er glad for computere (Mac og Windows) og andre elektroniske gadgets og ikke er bange for at trykke på knapper.

Løn- og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 4-8 timer. Typisk fordelt på én til to vagter om ugen

Vi lægger stor vægt på, at der skal være plads til studiet og i den sammenhæng er vi meget fleksible.

Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst mellem Foreningen af Danske Lægestuderende og Studenterundervisernes Landsforbund og Finansministeriet.

Det er en forudsætning for at blive ansat, at du er indskrevet som studerende ved en dansk videregående uddannelsesinstitution.

Ansøgningsfristen er den 23. november 2025. Der vil blive indkaldt til samtaler løbende.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til teamleder Kristian Lilholt, daglig leder af vores studentermedhjælpere på tlf. 29 61 96 38 eller e-mail kristian.lilholt@adm.ku.dk

Du kan læse mere om på IT på KU på siden https://it.ku.dk

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Log ind