Studentermedhjælpere til Institut for Statskundskab

deltid
Studentermedhjælpere til Institut for Statskundskab
  • Aarhus Universitet
  • 8000 Aarhus C
Institut for Statskundskab søger 1 - 4 studentermedhjælpere med tiltrædelse senest 1. maj 2025.

På instituttet forskes der inden for alle væsentlige fagområder af politologi og offentlig forvaltning.

Instituttets ansatte producerer solid og banebrydende forskning, der er relevant for det danske og internationale samfund.


Kvalifikationer


Opgavevaretagelsen kræver overblik, systematik og kreativitet. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og forholde dig kritisk til det materiale, du arbejder med.
Vi lægger vægt på, at ansøgeren har følgende generelle kompetencer:
  • Kendskab til kvantitative og kvalitative metoder
  • Arbejder selvstændigt og er samtidig god til at løse opgaver i samarbejde med andre
  • Omhyggelig og bevidst om kvalitet i ens arbejde.
Ansættelsen vil være på Institut for Statskundskab, og vil være på 8 timer om ugen i gennemsnit resten af din studietid. Arbejdstiden kan variere afhængigt af planlægningen i projekter og den studerendes arbejdsbelastning på studiet. Arbejdstiden kan planlægges fleksibelt.  

Vi  vil  bede  dig  sende  en  motiveret  ansøgning med  tydelig  angivelse  af  dine  kompetencer  (max.  1  side)  plus dokumentation for diverse kvalifikationer (inkl. karakterer) senest den 18. april 2025. 

Spørgsmål angående stillingen eller projektet kan henstilles til adjunkt Pernille Højgaard-Hansen på peho@ps.au.dk. Hvis du har tekniske spørgsmål til selve ansøgningsprocessen kan du kontakte HR-supporter Line Kristiansen på lmkr@au.dk. 

Forventet opstart er hurtigst muligt og senest 1. maj 2025.
 

Ansættelsesvilkår og løn

Du ansættes som timelønnet HK-studentermedhjælper med løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftalen imellem Finansministeriet og HK/Stat.


Arbejdssted


Institut for Statskundskab, Bartholin Allé 7, 8000 Aarhus C.
 


Krav og vilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Log ind