Institut for Mennesker og Teknologi søger 3-4 studentermedhjælpere til opgaver på forskningsprojekter om grøn omstilling af landbruget, arealforvaltning i landzonen og natur- og landskabs-forvaltning. Opgaverne omfatter forefaldende arbejde på projekterne, herunder administration, kontakt til interessenter og iværksættelse af undersøgelser, herunder assistance i forbindelse med interviewundersøgelser og analysearbejde med fokus på historiske og rumlige mønstre i Danske og Europæiske landskaber. Spændende stilling med stort ansvar og tæt kontakt til RUC’s forskningsmiljø på arealområdet.
Arbejdsopgaver og kvalifikationerEn af dine hovedopgaver vil være at arbejde med administration og analyse af data for danske landskabers udvikling og anvendelse. Herudover kommer du til at indgå i en lang række andre opgaver i relation til bl.a.;
- Administration og dokumentation i forskningsprojekter
- Analyse af narrative data, herunder kodning af data.
- Interviewundersøgelser og kontakt til interessenter
- Analyse af data i GIS
- Statistik, infographics og illustration af data grafisk
- Historiske analyser
- Assistance med administrativt arbejde på projekter.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid erfaring med enten analyse af interviewmateriale, kvantitativ analyse af landskabsdata, kodning i python, og historiske analyser af rumlige forandringer i landskaber (en eller flere af disse).
- Er i gang med et relevant studie på bachelor- eller kandidat-niveau.
- Har erfaring med GIS og geodata
Mere informationLæs mere om vores forskning på
www.landscapesolutions.ruc.dk For yderligere oplysninger om stillingen kontakt venligst lektor, projektleder Andreas Aagaard Christensen på
anaach@ruc.dk .
Ansættelsesvilkår Der er tale om en ansættelse på deltid ca. 10-15 timer ugentligt efter nærmere aftale. Du vil referere til sekretariatsleder på Institut for Mennesker og Teknologi, Rikke Sjølin, mens den daglige koordinering og samarbejde vil være med sektionsleder Thomas Budde Christensen og lektor, projektleder Andreas Aagaard Christensen. Ansættelsen er betinget af studieaktivitet og løber indtil andet aftales. Ansættelse sker i henhold til OAO-S-Fællesoverenskomsten samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. januar 2026 eller snarest derefter.
AnsøgningSøg stillingen på
https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ Ansøgningen skal indeholde: 1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 8. december 2025. Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.