Er du studerende, og drømmer du om at arbejde med højaktuelle emner som forskning, det kommende danske EU-formandskab og kommunikation? Og har du lyst til et selvstændigt og alsidigt studenterjob, hvor du understøtter rådgivning og kommunikation om EU’s program for forskning og innovation, Horizon Europe, til aktører i Danmark? Skal du være med til at forme fremtiden? Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Hos os bliver du en del af en kultur med høj faglighed og stærk samarbejdskultur. Vi sætter studerende, forskere og borgere i centrum for arbejdet og er ambitiøse på egne og uddannelses- og forskningssektorens vegne.
Studerende med EU-interesse og/eller en skarp pen Du bliver en del af styrelsens kontor for Forskning og EU, hvor 33 medarbejdere arbejder med forskningsopgaver i Danmark og EU, særligt med fokus på Horizon Europe. Aktuelt varetager vi også opgaver forbundet med det kommende danske EU-formandskab. Vi søger to studentermedhjælpere, hvor den ene bliver en del af vores rådgivningsteam og den anden en del af vores kommunikationsteam.
Studentermedhjælper til rådgivningsteam Du bliver en del af kontorets rådgivningsteam, og vi forventer, at du i særlig grad løser en bred vifte af opgaver, der blandt andet understøtter kontorets EU-rådgivning af forsknings- og innovationsmiljøerne i Danmark. Dine faste opgaver vil primært omfatte:
- Referent til møder i rådgivningsteamet
- Analyse og behandling af data om bl.a. Horizon Europe
- Administrative processer og opgaver ifm. opdatering af medlems- og netværkslister samt nomineringer til Europa-Kommissionen
- Praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, konferencer og netværksmøder
- Ad hoc-opgaver.
Det er en fordel, hvis du har erfaring og/eller interesse for databehandling i Excel og/eller Power Bi.
Studentermedhjælper til kommunikationsteam Du bliver en del af et kontorets kommunikationsteam, og vi forventer, at du kan skabe kreativt indhold og grafikker til sociale medier og indgå i mindre og større kommunikationsopgaver og -projekter på tværs af kontoret. Dine faste opgaver vil primært omfatte:
Det er en fordel, hvis du har viden og/eller erfaring med værktøjer til info-grafikker (fx Piktochart eller Canva), sociale medier og web-systemer.
Din kommende kollega Magnus Abildgaard Erichsen siger:
”Som studentermedhjælper i FEU får man et spændende indblik i europæisk forskningspolitik og centraladministrationens arbejde. Opgaverne varierer i størrelse og kompleksitet og løses både selvstændigt og i samarbejde med kolleger. Der er en god balance mellem studie og arbejde samt fleksibilitet i eksamensperioden. Arbejdsmiljøet er imødekommende og præget af stærkt fællesskab med tid til både faglig sparring og hyggeligt socialt samvær”. Er du vores nye studentermedhjælper? Vi forestiller os, at du er studerende på en relevant videregående uddannelse. Som studentermedhjælper i rådgivningsteamet kan det f.eks. være statskundskab, offentlig forvaltning, EU-rettede studier eller lignende. Som studentermedhjælper i kommunikationsteamet kan det f.eks. være dansk, kommunikation, retorik, kulturformidling, journalistisk, BA/Cand.ling.merc. eller lign.
Vi forestiller os, at du:
- er selvstændig og struktureret i din opgavevaretagelse
- har nemt ved at samarbejde, er serviceminded og pålidelig
- godt humør, engagement og gå-på-mod
- er god til engelsk både skriftligt og mundtligt
- har viden om eller lyst til at arbejde med komplekse emner som EU og forskning.
En ambitiøs og social arbejdsplads Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i vores travle hverdag.
Løn og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.
Tiltrædelse medio august.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Bodil Kirstine Priemé på telefonnummer 7231 8265 eller på e-mail bkp@ufm.dk
Søg stillingen Angiv i din ansøgning, hvilken stilling du søger. Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside
www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest
torsdag den 12. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 25
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.
#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen