Studentermedhjælper til SUND Kommunikation, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

deltid
Studentermedhjælper til SUND Kommunikation, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Syddansk Universitet
  • Campusvej 55, 5230 Odense M
Kort beskrivelse til interne kandidater   Er du detaljeorienteret, kreativ og har du flair for at arbejde med hjemmesider, grafisk design og præsentationer? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i kommunikationsafdelingen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, også kaldet SUND. Beskrivelse til interne kandidater  

Er du detaljeorienteret, kreativ og har du flair for at arbejde med hjemmesider, grafisk design og præsentationer? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i kommunikationsafdelingen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, også kaldet SUND.

Vi søger en studentermedhjælper til at understøtte vores kommunikationsarbejde – særligt med opgaver i web-programmet Sitecore, PowerPoint og grafisk materiale til både intern og ekstern brug.

Ansvarsområder
Som studentermedhjælper i SUND Kommunikation forventer vi, at du:

  • opdaterer og vedligeholder vores hjemmesider i programmet Sitecore. Vi hjælper dig i gang, hvis du ikke kender det, men har du erfaring er det et plus
  • udarbejder og tilpasser PowerPoint-præsentationer
  • designer og opsætter grafisk materiale til tryk og digitalt brug (f.eks. plakater, infografikker og opslag til sociale medier)
  • Udfører lettere billedredigering og meget gerne har erfaringer med videoer til web. 
  • Udfører ad hoc-kommunikationsopgaver i tæt samarbejde med kollegaer i afdelingen

Kvalifikationer
Vi søger studentermedhjælpere, der:

  • er bruger af PowerPoint og har kendskab til grafiske programmer (fx Adobe InDesign, Illustrator eller lignende)
  • har interesse for webarbejde og gerne kendskab til Sitecore (ikke et krav – du bliver oplært)
  • har blik for god visuel kommunikation og meget gerne erfaring i videoredigering
  • arbejder struktureret og kan overholde deadlines
  • er studerende ved SDU

Arbejdssproget er både dansk og engelsk, du skal kunne begå dig på begge sprog i skrift og tale.

Om SUND Kommunikation og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Du bliver en del af fakultetssekretariatets kommunikationsafdeling på SUND. Vi arbejder tæt sammen med forskere, undervisere og administrative enheder om at formidle ny viden og sikre klar, professionel kommunikation – både til studerende, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere. I SUND Kommunikation er hverdagen præget af et professionelt og kollegialt miljø med god mulighed for sparring og læring. Du vil blive en del af et stærkt og hyggeligt team med mange fagligheder, samt rig mulighed for, at få erfaring med kommunikationsopgaver i en stor organisation. 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) består af i alt otte institutter, som forsker i folkesundhed og udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet. Fakultetet udbyder desuden en bred vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. 

I 2023 flyttede størstedelen af SUND ind i en moderne fakultetsbygning på 50.000 m² i Odense, hvor forskning, undervisning og administration er samlet under ét tag. Bygningen er direkte forbundet med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket skaber unikke muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner.

Fakultetet har også aktiviteter på campus i Esbjerg og Statens Institut for Folkesundhed på campus i København.

Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.

Kontakt
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Sigurd Kristoffersen på sikri@health.sdu.dk.

Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er 24. august 2025 kl. 23.59. 

Ansættelse pr. 1. september 2025 eller snarest muligt derefter.

Det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV (uden billede) og eksamensudskrift, hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.  

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK STAT.

Du ansættes på 12 timer om ugen i gennemsnit i en periode på 1 år med mulighed for forlængelse. 

Arbejdsmængden kan variere i løbet af året og der tages naturligvis højde for, at eksamener mv. prioriteres.

Du bedes oplyse om du har/har haft andre deltidsansættelser på SDU og omfanget heraf.

Din dagligdag er på Campus i Odense. Der kan i begrænset omfang forekomme rejseaktivitet til andre af SDUs campusbyer.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Log ind