Vil du være med til at omsætte strategiske sundhedsmål til lokal handling? Har du lyst til at arbejde med borgerinddragelse, diabetesforebyggelse og partnerskaber i et mangfoldigt boligområde? Så læs videre her.I Gladsaxe Kommune arbejder vi for, at alle bydele er i social balance. En af vejene dertil er at styrke borgernes sundhed og trivsel – med afsæt i deres egne ressourcer og behov.
Projektet
IDAB – Integrerede Diabetes Indsatser i Almene Boligområder er et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, boligselskaber og Steno Diabetes Center Copenhagen. I Høje Gladsaxe omsætter vi projektets mål til lokal praksis ved at udvikle og forankre fællesskaber og sundhedsfremmende aktiviteter – med beboerne i centrum.
Vi søger nu en
dygtig og initiativrig studentermedhjælper, der vil være med til at understøtte dette arbejde.
Som studerende hos os vil du få erfaring med følgende opgaver- At understøtte lokale sundhedsfremmende aktiviteter, bl.a. ved at facilitere og følge op på møder i et borgerpanel.
- Udvikling og implementering af sundhedsfremmende idéer til aktiviteter i samarbejde med beboere og lokale aktører. Aktiviteterne kan f.eks. være sundhedsfaglige oplæg, sund madlavning, bevægelse mm. alt efter hvad deltagerne ønsker.
- Koordinering af samarbejde mellem kommune, boligorganisationer og civilsamfund.
- Dataindsamling og bidrag til evaluering af projektets indsatser – fx via interviews eller spørgeskemaer.
- Kommunikation og formidling – både internt i kommunen og i lokalmiljøet.
- Være ansigt udadtil i vores åbningstid ca. en gang ugentligt onsdag eller torsdag kl. 16.00-18.00
Du bliver en del af Vores HG, som arbejder helhedsorienteret og tværfagligt med udvikling af Høje Gladsaxe. Din daglige arbejdsplads bliver i området, og du får et samarbejde med både lokale kollegaer og Steno Diabetes Center Copenhagen.
Vi forventer, at du- Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for sundhedsområdet – fx inden for sygepleje, ernæring og sundhed, folkesundhedsvidenskab, socialt arbejde eller lignende.
- Har faglig interesse for sundhedsfremme og borgerinddragelse i udsatte byområder.
- Er initiativrig og god til at samarbejde med mange forskellige aktører
- Trives i og med borgernære aktiviteter, da det vil fylde en stor del af arbejdstiden
- Befinder dig godt i en omskiftelig hverdag, hvor opgaven ikke altid er klart defineret fra start
- Har lyst til og flair for at løse både administrative, projektrelaterede og praktiske opgaver.
- Kendskab til diabetes eller motivation for at sætte dig ind i feltet
Vi tilbyder- Et alsidigt og meningsfuldt studiejob, hvor du får praktisk erfaring med sundhedsfremme i en lokal kontekst.
- Tæt samarbejde med dedikerede kollegaer og eksterne partnere – herunder Steno Diabetes Center Copenhagen.
- Fleksibel arbejdstid – ca. 15 timer om ugen, tilrettelagt efter både studie og opgaver.
- Indsigt i kommunal udvikling og tværfagligt samarbejde i praksis.
- Mulighed for at skrive speciale i forbindelse med projektet
Din ansættelse bliver i
Social Balance i Gladsaxe kommune. Du får din daglige arbejdsplads i
BIBLIOTEK+ i Høje Gladsaxe, hvor du vil sidde sammen med Vores HG og Bibliotekspersonale.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansættelsesperiode: Fra 15. august 2025 til 28 februar 2028.
Startdato efter aftale.
Hvis du vil høre mereom stillingen kan du kontakte projektleder Stefanie Hoffensets Hansen på telefon 51 43 89 15 eller mail
sthoha@gladsaxe.dk.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning til os hurtigst muligt.
AnsøgningsfristMandag den 23. juni 2025.
Vi afholder de sidste ansættelsessamtaler den 30 juni 2025.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.