Er du i gang med en samfundsvidenskabelig, sundhedsfaglig eller IT-uddannelse og har du interesse for data? Er du fortrolig med regneark og glad for struktur? Så er du måske vores nye studentermedhjælper. Om afdelingen for Datainfrastruktur og Forskerservice (DAF) I DAF har vi ansvaret for indsamling, behandling, udstilling og formidling af Danmarks sundhedsregistre til brug for sundhedsprofessionelle, borgere og forskere på tværs af sundhedssektoren. Afdelingen består af ca. 60 primært akademiske medarbejdere med en god blanding af junior til senior erfaring samt supplering af eksterne konsulenter.
Vores opgaver er primært forvaltning, drift og udvikling af it-dataløsninger på Sunddataplatformen.
Dit arbejde Som et led i realiseringen af EU forordningen European Health Data Space skal Sundhedsdatastyrelsens metadata (data om data) gennemgås og struktureres, så det kan indarbejdes i det nationalt metadatakatalog. Metadatakataloget bliver også en vigtig del af realiseringen af Vision for bedre brug af sundhedsdata, som skal sikre at data bliver lettere tilgængelig for forskere.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
- Strukturere metadata i vores metadatakatalog, så det følger den fælles europæiske standard, DCAT-Health.
- Skabe overblik over manglende og ukomplet dokumentation
- Indhente og validere metadata fra øvrige afdelinger i Sundhedsdatastyrelsen
Din uddannelse og erfaring Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant akademisk uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du har evnen til hurtig at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver og kan arbejde selvstændigt. Vi forventer du har gåpåmod og lyst til at udvikle dig personligt og fagligt.
Det er en fordel, hvis du har forudgående kendskab til sundhedsområdet og registerdata samt gode evner i Excel.
Vi tilbyder Vi er placeret i historiske og smukke omgivelser seks minutter på cykel fra Rådhuspladsen. Kommer du i bil har vi gratis parkeringspladser.
Vi har en uformel omgangstone præget af gensidig respekt. Mange prioriterer socialt samvær, hvilket betyder at vi har vi en meget aktiv personaleforening og en række klubber såsom løbeklub og vinklub. Der er endvidere fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane, som står til rådighed for styrelsens medarbejdere.
Din faglige udvikling er højt prioriteret i styrelsen, og med afsæt i dine kvalifikationer tilpasser vi din oplæring, herunder relevante kurser.
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale med HK/stat for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK), jf. aftalens kap. 6 for timelønnede.
Der er tale om en deltidsstilling på ca. 15 timer om ugen, der tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og dine eksamensperioder.
Kontakt os gerne Har du spørgsmål vedrøende stillingen, kan du ringe til sektionsleder Søren Rejkjær på telefon 21 33 15 38.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV, eksamensbevis og karakteroversigt. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 19.