Studentermedhjælper til implementeringsprojekt i HR fra Roskilde Universitet

deltid
Studentermedhjælper til implementeringsprojekt i HR fra Roskilde Universitet
  • Roskilde Universitet
  • Universitetsvej 1, 4000 Roskilde
Har du lyst til at være med i et større implementeringsprojekt i HR og hjælpe med at udrulle et nyt tid- og fraværssystem på tværs af hele RUC, så har vi stillingen til dig.

Vi søger en studentermedhjælper, som kan arbejde 10-15 timer med start den 01-07-2025, og som kan arbejde hen over sommeren. Stillingen er tidsbegrænset til og med d. 31-10-2025.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Dine primære arbejdsopgaver vil være at hjælpe med at opsætte vores nye system og overføre data fra vores gamle system. Yderligere arbejdsopgaver vil være diverse kommunikationsopgaver som eksempelvis udarbejdelsen af vejledende materiale og generelt kommunikation til medarbejder på RUC i forbindelse med implementeringen. Man vil også skulle hjælpe med at afholde og facilitere workshop i starten af oktober for alle ansatte på RUC.

Jobbet indeholder også diverse ad hoc-opgaver i HR.

Det er en forudsætning for stillingen, at du behersker dansk og engelsk på skrift og i tale på højt niveau. Yderligere ser vi gerne, at du har flair for systemer og Excel og arbejder struktureret med store mængder data.

Om RUC HR
RUC HR er en afdeling i RUC Administration. Vi arbejder ind i en partnerskabsmodel, hvor vi har til opgave at rådgive ledelsen om HR-faglige spørgsmål og understøtte det tværgående samarbejde på hele universitetet. I RUC HR har vi et mål om, at vi vil samarbejde på tværs, være proaktive og levere brugbare løsninger til organisationen.

Vi er omkring 35 medarbejdere organiseret i fem teams; Et sagsbehandlerteam, der bl.a. arbejder med den daglige administrative drift. Et organisationsteam, der arbejder bredt med udvikling af organisationen. Et HR-partnerteam, der er ansvarlig for bl.a. jura, ledelsesudvikling, medarbejderudvikling og er sparringpartnere for ledere på universitetet. Et koncernjurateam som hjælper med juridisk vejledning for organisationen. Team EAE som står for RUCs interne efter- og videreuddannelse. Vi lægger vægt på et uformelt og positivt kollegialt miljø og på at sikre et godt samarbejdsklima.

Mere information For yderligere information om stillingen kontakt venligst HR- og digitaliseringskonsulent Frederik Gonge Hansen på 50573704 eller gongeh@ruc.dk. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn og ansættelsesvilkår Den ugentlige arbejdstid aftales i forhold til den enkelte med op til 15 timer ugentligt. Ansættelsen sker som studentermedhjælper i henhold til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende for at være ansat som studentermedhjælper.

Ansøgning

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 10. juni 2025

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 7.600 studerende, 900 ansatte og 900 mio. kr. i årlig omsætning.

 

Log ind