Studentermedhjælper til Forsvarsakademiets Sektion for Sikkerhedssamarbejde ved Institut for Strategi og Krigsstudier

deltid
Studentermedhjælper til Forsvarsakademiets Sektion for Sikkerhedssamarbejde ved Institut for Strategi og Krigsstudier
  • Svanemøllens Kaserne
  • Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø
Studerer du på en videregående uddannelse på kandidatniveau har du her mulighed for at udvikle dine faglige færdigheder samt blive en del af et erfarent team med en bred vifte af opgaver.

Om os

Vi er Forsvarets forsknings, -undervisnings og myndighedsbetjeningsenhed inden for sikkerhedssamarbejde og stabiliseringsindsatser. Derfor har vi også et Center for Stabiliseringsindsatser som et indlejret fagcenter i sektionen.

Vi besidder enten en militærfaglig baggrund eller en civil uddannelses- og forskningsbaggrund på kandidat- eller ph.d.-niveau inden for humaniora eller samfundsvidenskab. Gennem en tværfaglig tilgang undervises og forskes der inden for strategi og områdestudier samtidig med, at der udvikles og implementeres stabiliseringsprogrammer i rammen af Forsvarets Freds –og Stabiliseringsprogrammer.

Om stillingen

Vi søger en initiativrig og motiveret studentermedhjælper, som er direkte tilknyttet sektionens medarbejdere og referer til sektionschefen. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet følgende:

  • Støtte til udvikling og implementering af stabiliseringsprojekter, ledelsesstøttet i forbindelse med mødevirksomhed og administration, formidling og research.
  • Løsning af opgaver i forbindelse med planlægning og udvikling af faglige aktiviteter særligt i forhold til projekter omhandlende Ukraine og Moldova.
  • Praktisk støtte til afholdelse af møder og seminarer.
  • Støtte til on-boarding af nye medarbejdere.
Den ugentlige arbejdstid vil være på 15 timer i gennemsnit og tilrettelægges efter nærmere aftale. Arbejdsbelastningen vil variere periodevis.

Om dig

Du har erfaring fra Forsvaret og måske fra Forsvarsakademiet, og duer i gang med en relevant kandidatuddannelse. Det er vigtigt, at du har lyst til at understøtte sektionens opgaver og har en forudgående viden om sikkerhedspolitik. Viden og erfaring med research og formidling, særligt i relation til den sikkerhedspolitiske udvikling i Ukraine eller Moldova, er særligt relevant. Det samme gælder, hvis du har erfaring med koordination og implementering af seminarer/konferencer eller lignende aktiviteter.

Vi forestiller os, at du:

  • Er god til at danne relationer til kollegaer, da stillingen indebærer kontakt med mange mennesker
  • Har erfaring med at arbejde med sikkerhedspolitik særligt relateret til Østeuropa og Ukraine efter 2022
  • Erfaring med udvikling, implementering og afrapportering af seminarer eller lignende
  • God til at formulere dig i skrift og i tale på dansk såvel som engelsk
  • Mindst har ét år tilbage på uddannelsen
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Stillingen er omfattet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Stillingen er på 15 timer ugentligt.

Arbejdsstedet er Forsvarsakademiet, Ryvangs Allé 1, 2100 København.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef David Vestenskov på dave@fak.dk eller på telefon 2074 1199.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Ansøgningsfristen er den 10. juni 2025. Vi forventer at holde løbende samtaler – så tøv ikke med at søge stillingen.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET

Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.





Log ind