Studentermedhjælper til forskningsprojektet ’Who Makes the Climate News?’

deltid
Studentermedhjælper til forskningsprojektet ’Who Makes the Climate News?’
  • Roskilde Universitet
  • Universitetsvej 1, 4000 Roskilde
Vi søger en metodestærk studentermedhjælper fra en samfundsvidenskabelig uddannelse (fx statskundskab, sociologi eller socialvidenskab).

Du vil indgå i vores forskningsprojekt Who Makes the Climate News. Projektet stiller et relativt simpelt spørgsmål, nemlig: Hvem skaber klimanyhederne? Hypotesen er, at den viden, vi får om klimaet, både stammer fra 'larmende' kilder, som er til stede i medierne og deltager aktivt i debatten, og fra 'stille' kilder, der ikke søger medieopmærksomhed, men i stedet forsøger at påvirke klimadagsordenen via kommunikationsarbejde, lobbyisme osv. Muligvis vil vi også finde, at de 'stille' kilder har større politisk magt end de 'larmende'.

For at kunne kortlægge både 'larmende' og 'stille' kilder vil projektet udvikle en ny, innovativ metode, der kombinerer netværksanalyse med medieindholdsanalyse og interviewanalyse. Den teoretiske ramme er feltteori kombineret med medieteori og eliteteori.

Specifikke færdigheder:
  • Kan kode i R
  • Har erfaring med systematisk indsamling af offentligt tilgængelige data (fx bestyrelsesnetværk, kommissioner etc.)
  • Har bredt kendskab til samfundsinstitutioner – særligt på klima- og miljøområdet
  • Du skal have mod på både at lære nye færdigheder i R og udføre ensformigt, håndholdt datamatch-arbejde

Mere information:
Yderligere information om jobbet kan fås hos co-PI Anton Grau Larsen på agraul@ruc.dk eller tlf. 46742612.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er ledig fra årsskiftet. Ansættelsen er tidsbegrænset og udløber efter 12 måneder. Den gennemsnitlige arbejdstid er maksimalt 15 timer pr. uge. Du refererer til projektleder Mark Ørsten.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og HK og er betinget af studieaktivitet.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 04-01-2026.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 

Log ind