GRAFISK HUS SØGER STUDENTERMEDHJÆLPER TIL ESG
Hos Johnsen bliver du en del af et kreativt og ambitiøst miljø, hvor vi kombinerer kommunikation,
strategi og bæredygtighed. Vi arbejder med nogle af landets største brands og hjælper dem med
at navigere i komplekse dagsordener, herunder den grønne omstilling.
Som studentermedhjælper får du mange alsidige opgaver – bland andet med at:
Assistere med ESG-analyser og databehandling
Udarbejde oplæg og materiale til præsentationer og workshops
Bidrage til udvikling af strategier, KPI’er og rapportering
Holde dig ajour med ny lovgivning og certificeringskrav
Understøtte udviklingen af konkrete forslag til bæredygtige løsninger
DIN BAGGRUND OG DINE STYRKER
Du har en brændende interesse i ESG og bæredygtighed. Og så er du nok i gang med en relevant uddannelse – fx inden for økonomi, kommunikation, miljø, klima eller virksomhedsledelse.
Vi sætter også pris på, at du:
• Er analytisk stærk og vant til at arbejde med data (fx i Excel)
• Har lyst til at sætte dig ind i relevante standarder og lovgivning (bl.a. VSME og EUDR)
• Er god til at formidle skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
• Er nysgerrig, struktureret og arbejder selvstændigt
Vi byder dig på:
• Et studiejob med reelle opgaver og mulighed for at gøre en forskel
• Tæt samarbejde med erfarne kolleger på tværs af fagligheder
• En social og dynamisk arbejdsplads, hvor der også er plads til at have det sjovt
I PRAKSIS
Vi satser på, at du kan arbejde cirka 7-15 timer om ugen, med fleksibilitet i travle perioder.
Samtidig har vi også forståelse for, at du fx i eksamensperioder får lidt mindre tid til os.
Fysisk kommer du til at arbejde hos Bureauet A/S – Johnsens eget interne reklamebureau - i Århus.
TILTRÆDELSE:
Snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende, indtil vi finder den helt rigtige.
HIT MED DIN ANSØGNING
Send din ansøgning og dit CV til Sara Moeslund Joensen, vores ESG-ansvarlige, på smo@johnsen.dk med emnelinjen ”Studentermedhjælper – ESG Bureauet”.
Har du spørgsmål, skriver du også bare til Sara på samme mail.