Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Studentermedhjælper til forskningsgruppen Ci2M
På Center for Integrerende Innovationsledelse søger vi en studentermedhjælper til ansættelse 6-8 timer pr. uge.
Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a. transskribering af interviews, kodning af data og desk research. Vi er også interesserede i at finde en studerende med interesse for data science og programmering, men det er ikke et krav.
Som studentermedhjælper hos os, kommer du helt tæt på forskningsarbejdet, og der vil forekomme arbejde relateret til projekter som fx teknologiledelse, innovation og forskningsintegritet.
Vi er fleksible i forhold til hvornår du arbejder og hvor.
Startdatoen er 15. august og ansættelsesperioden er 12 måneder med mulighed for forlængelse.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.