Studentermedhjælper til arbejde med GDPR-indsatser og informationssikkerhed

deltid
Studentermedhjælper til arbejde med GDPR-indsatser og informationssikkerhed
  • Energi Fyn
  • Sanderumvej 16, 5250 Odense SV

Er du jurastuderende med passion for GDPR og databeskyttelse? Drømmer du om at omsætte din viden til praksis og gøre en reel forskel? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye studentermedhjælper!

Hvad skal du lave?

Hos Energi Fyn får du mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne informationssikkerheds- og beredskabskoordinatorer i vores IT Drift og Sikkerhedsafdeling. Du bliver en vigtig del af vores arbejde med GDPR, databehandleraftaler og andre centrale opgaver inden for informationssikkerhed.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af GDPR-årshjul
  • Kvalitetssikring af databehandleraftaler
  • Opfølgning på databehandlertilsyn
  • Ad hoc-opgaver inden for informationssikkerhed

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er et par år inde i jurastudiet eller lignende relevant uddannelse, og at du brænder for databeskyttelse. Du arbejder selvstændigt, men sætter også pris på sparring med dygtige kollegaer. Du kan formidle komplekse regler og procedurer, så alle kan forstå dem – og du har lyst til at rådgive og gøre en forskel for andre.

Som person er du positiv, nysgerrig og detaljeorienteret. Du arbejder struktureret og har styr på detaljerne, men mister aldrig overblikket. Og så har du lyst til at bidrage med ny viden og udviklende tiltag.

Hvem er vi som afdeling?

Vi tilbyder et studiejob i en åben og uformel IT-afdeling, hvor du får rig mulighed for at bringe din faglighed i spil og opbygge værdifuld erfaring i krydsfeltet mellem jura og datasikkerhed. Fra første dag får du ansvar og bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, har det sjovt og sætter en ære i høj faglighed.

Om Energi Fyn

Energi Fyn er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber. Vi leverer strøm til 220.000 fynboer og er 100% ejet af fynboer. Vores mål er at bidrage til udviklingen på Fyn. Læs mere om os her.

Log ind