Afdelingen Uddannelsesudvikling i VIA University College søger en studentermedhjælper i gennemsnitlig 8-12 timer pr. uge. Timetallet kan dog variere i forhold til opgaver. Studentermedhjælperen skal varetage en række analytiske og administrative opgaver relateret til Uddannelsesudvikling. Afdelingen har ca. 50 medarbejdere fordelt i fire enheder. Afdelingen beskæftiger sig med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring af uddannelser, studieliv, internationalisering samt dataunderstøttelse af organisationen.
Som studentermedhjælper vil du skulle løse opgaver i alle afdelingens enheder. Dit hovedarbejdssted vil være Hedeager 2, 8200 Aarhus N., men der kan være aktivitet på VIAs øvrige campusser.
Dine opgaver
Dine opgaver vil bestå af:
- Databearbejdning og -analyse, både kvantitativt og kvalitativt
- Indgå i udarbejdelse af interviewguides og afholdelse af interviews
- Indgå i evalueringsopgaver
- Indgå i udarbejdelse af diverse notater, guidelines og rapporter
- Journaliseringsopgaver
- Forskellige skriftlige formidlingsopgaver
- Researchopgaver fx research på forskningslitteratur på en specifik opgave
- Løbende og faste rutinemæssige opgaver
- Indgå i forberedelse og afvikling af Summer Schools for internationale studerende i august 2026
Du skal være indstillet på, at rutinemæssige og administrative opgaver i nogle perioder fylder mest.
DINE KOMPETENCER
Vi forventer, at du:
- er godt i gang med en relevant samfundsfaglige eller humanistisk uddannelse, på enten bachelor- eller kandidatniveau.
- er god til skriftlig formidling, kan kommunikere skarpt og præcist og kan arbejde i powerpoint. Du må også gerne have korrekturkompetencer.
- kan arbejde i Excel og gerne have statistiske kompetencer
- har solide metodiske kompetencer – både kvantitativt og kvalitativt
- kan udarbejde interviewguides og spørgeskemaer
- har kendskab til uddannelsesområdet
- arbejder systematisk og omhyggeligt, og tager ansvar for både proces og resultat
- er proaktiv og initiativrig
- er fleksibel i forhold til hvornår opgaverne skal løses og hvilke opgaver der skal løses – store som små
- kan arbejde selvstændigt og alsidigt
- har skriftlige og gerne mundtlige engelsk kompetencer
- trives med rutinemæssige driftsopgaver
Vi tilbyder
Et job med studierelevante arbejdsopgaver på en spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone og med en stor variation af opgaver.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som studentermedhjælper i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer (HK).Stillingens gennemsnitlige timetal er 8-12 timer per uge. Vi forventer tilstedeværelse på VIA i arbejdstiden, men der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra.
Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus N, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland. Vi håber, at du kan starte i januar. Ansøgningsfristen er den 5. januar 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 12. januar 2026.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicky Enemark Asmussen, 87551104, asmu@via.dk
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her. I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik