Studentermedhjælper søges til vagtplanlægningsenheden Team Optima i stabsafdelingen Økonomi

deltid
Studentermedhjælper søges til vagtplanlægningsenheden Team Optima i stabsafdelingen Økonomi
  • Gentofte Hospital
  • Gentofte Hospitalsvej 28, 2900 Gentofte
Da vores nuværende dygtige studentermedhjælper skal videre, søger vi nu endnu en skarp studerende med interesse for data og vagtplanlægning – i en kontekst af sundhedsvæsenet.

Som studentermedhjælper i Team Optima får du en sjælden mulighed for på forskellig vis at komme med bag kulissen på Herlev og Gentofte Hospital, og du bliver en del af et fællesskab med ca. 30 dygtige og engagerede kolleger - velkommen til!

Om os

Team Optima er placeret i Økonomi, Data & Planlægning – en af i alt tre stabsafdelinger i hospitalets administration. Team Optima hører organisatorisk under budgetenheden og varetager en række forskellige opgaver i relation til understøttelse af vagtplanlægningen på de 23 kliniske afdelinger, forhold vedr. lokalaftaler og fremmødeprofiler, samt drift og udvikling af Region Hovedstadens vagtplansystem Optima. Opgaverne spænder bredt og understøtter både direktion, afdelingsledelser og vagtplanlæggere – i tæt samarbejde med Center for HR og Uddannelse. Team Optima beskæftiger sig blandt andet med:

  • Udbredelse af best practice – vi hjælper vagtplanlæggerne til at anvende systemet på bedst mulig vis
  • Planlægning, koordinering og kommunikation relateret til brugerunderstøttende aktiviteter
  • Undervisning af vagtplanlæggerne samt sidemandsoplæring i hospitalsafdelingerne
  • Databaseret opfølgning på brugernes anvendelse af systemet
  • Onboarding af nye ledere relateret til vagtplanlægning
  • Afvikling af årlige audits med fokus på Sund Vagtplanlægning og økonomien heri
Dine opgaver

Din opgaveportefølje vil være dynamisk og forskelligartet, og vi fordeler opgaverne i fællesskab inden for teamet. Eksempler herpå kunne være:

  • Medvirke til produktion af onlinewebinarer
  • Klargøring af uddannelses- og øvrige materialer
  • Opfølgning på møder, workshops mv.
  • Træk og bearbejdning af data
  • Spørgeskemaevalueringer
  • Kontroller og kontakt til vagtplanlæggere
  • Diverse administrative og praktiske opgaver
Vi ser gerne, at du

  • Er serviceminded og hurtig til at sætte dig ind i nye ting
  • Har en analytisk tilgang og kan omsætte data til brugbar viden
  • Er velformuleret på skrift, arbejder struktureret og med blik for detaljen
  • Er erfaren i anvendelse af Office-pakken, herunder især Excel og PowerBI
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst
  • Er studerende på en videregående uddannelse, f.eks. indenfor økonomi, data, folkesundhedsvidenskab, medicin eller lignende
  • Gerne har interesse i sundhedsvæsenet og vagtplanlægning
Vi tilbyder

Spændende opgaver centralt placeret i en ambitiøs afdeling. Som studentermedhjælper hos os bliver du en del af det lille Team Optima, som består af to vagtplankonsulenter og en projektleder – foruden den projektansvarlige enhedschef. Du vil her møde kolleger, der prioriterer en god balance mellem dit arbejds- og studieliv, og du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder. Vi sørger for at tage godt imod dig, og du får grundig oplæring inden for dine opgaveområder.

Det bedste ved at arbejde i Team Optima er menneskene. Det er et team, der ikke bare er fagligt stærkt, men også et team der har en interesse i, at man trives og lærer nyt. Det er et miljø, hvor man bliver udfordret og oplever, hvordan samarbejde og faglighed går hånd i hånd.”
Anton, nuværende studentermedhjælper



Ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 15 timer i gennemsnit pr. uge. Vi ser helst, at du har mulighed for at møde ind på kontoret mindst én dag om ugen, gerne hver onsdag - men er herudover fleksible i forhold til hvilke ugedage, du er på arbejde. Dette gælder selvfølgelig også med hensyn til dine eksamensperioder. Derudover er der mulighed for at arbejde hjemmefra.

Arbejdsstedet er Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup. Bemærk dog at fremmøde på Herlev-matriklen kan blive aktuelt.

Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Vil du videre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte en af følgende:

Enhedschef Mogens Mosegaard, mobil 20566695 eller mail mogens.mosegaard@regionh.dk

Projektleder Mads Rattleff, mobil 20185295 eller mail mads.rattleff@regionh.dk

Ansøgning og frist

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning. Send os dit CV inkl. et par linjer med din motivation for at søge stillingen via linket nedenfor senest d. 4. december 2025.

Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 50.

Tiltrædelse i stillingen ønskes gerne pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.





Log ind