Få indsigt i sundhedsvæsenets maskinrum og omsæt din samfundsvidenskabelige viden til praksis. Studerer du statskundskab, jura, økonomi, folkesundhedsvidenskab eller et andet fag, der er relevant for vores enhed, og har du lyst til at indgå i et tværfagligt miljø? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Sundhedsstyrelsens Enhed for Uddannelse. Hos os får du en unik mulighed for at dykke ned i de strukturer og processer, der former sundhedsvæsenets fremtid. Om Uddannelse Du bliver en del af en enhed på 25 medarbejdere med meget forskellig faglig baggrund – blandt andet sygeplejersker, jurister, læger, sekretærer, dataspecialister og samfundsvidenskabelige profiler. Vi arbejder med kvalitet og udvikling på uddannelsesområdet og er blandt andet i gang med flere større initiativer som led i sundhedsreformen.
Vi udarbejder prognoser for udbuddet af bl.a. læger og tandlæger og arbejder med opgaver relateret til dimensioneringen af uddannelsesstillinger. Derudover har vi ansvar for inspektorordningen, behandler dispensationsansøgninger vedrørende videreuddannelse og varetager opgaver i relation til den kliniske basisuddannelse for læger. Vi beskæftiger os også med special- og videreuddannelser for blandt andre tandlæger, sygeplejersker og psykologer.
Din hverdag hos os Du vil indgå i en enhed, hvor vi lægger stor vægt på sparring, samarbejde og at hjælpe hinanden. Du får hurtigt ansvar for egne opgaver, men der er altid hjælp at hente, hvis der skulle opstå tvivl, brug for afklaring eller en anden vinkel.
Vi lægger vægt på, at du som studentermedarbejder kan bringe din studiefaglighed i spil og inspirere dine kolleger samt varetage allerede definerede opgaver.
Vi tilbyder et alsidigt og meningsfuldt arbejde, hvor du har mulighed for at få bredt kendskab til arbejdsgangene i centraladministrationen og samarbejdet med ministeriet og andre styrelser. Derudover vil du få erfaring med politisk kommunikation og samarbejde med vores interessenter. Disse arbejdsopgaver kunne bestå af:
- Bistå enhedens faglige teams med udarbejdelse af materiale fx til hjemmesiden, referatskrivning og mindre analyseopgaver
- Behandling af aktindsigtssager og udarbejdelse af skriftlige afgørelser på dispensationsområdet
- Opgaver i forbindelse med patient-enkeltsager
- Diverse administrative opgaver herunder mødeadministration og sagsbehandling af rejseafregninger
- Mindre kommunikationsopgaver og besvarelse af henvendelser
- Bistå forberedelse og afholdelse af kurser og større årsmøder.
Da vi er en enhed, der varetager administration og udvikling af kvaliteten i en bred vifte af sundhedsfaglige uddannelser, har vi stor forståelse for, at arbejdet skal være foreneligt med studiet. Vi vil derfor være fleksible ift. skemaplanlægning af arbejdet. De 10-12 timer/uge som stillingen indbefatter, skal som udgangspunkt lægges på hverdage mellem 8-16.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Det er en forudsætning, at du er i gang med en videregående uddannelse. Vi forventer desuden, at du læser på en sundheds- eller samfundsvidenskabelig uddannelse, og at du har interesse for de opgaver og temaer, vi arbejder med i enheden.
Du skal kunne trives i et travlt og tværfagligt miljø, være udadvendt og være opsøgende i forhold til opgaver.
Vi vægter højt, at du kan arbejde selvstændigt med flere bolde i luften samt kan følge opgaver til dørs – men ikke være bange for at spørge om hjælp, være god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt, og ikke mindst have lyst og trang til at opnå større viden indenfor både Sundhedsstyrelsen og -væsenet.
Vi tilbyder En spændende arbejdsplads
med afvekslende og udfordrende opgaver, hvor du vil få indsigt i et bredt spektrum af sundhedsfaglige problemstillinger og kontakt til mange forskellige aktører i sundhedsvæsenet. Du vil komme til at arbejde sammen med dygtige kolleger i et ihærdigt og tværfagligt samarbejdsmiljø. Vores hverdag er energisk, social, uformel, og præget af stort fokus på fagligt engagement og gensidig respekt.
Om ansættelsen Ansættelse sker efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.
Arbejdstiden er i gennemsnit 10-12 timer ugentligt.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Julie Wolter Bork på 24973795.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 32. Du kan læse mere om os på
sst.dk