Forskningsenheden Active Living søger studentermedhjælper til opgaver i forskningsenheden Active Living i perioden 26. august 2025 til 25. august 2026 .
Arbejdsopgaver som studentermedhjælper i Active Living omfatter primært:
- Koordinerende arbejde
- Indsamling og bearbejdning af data
- Formidlingsopgaver
Vi forventer:
- At du er studerende ved SDU og har minimum ét studieår tilbage af din uddannelse
- At du har interesse i forskning inden for børn, bevægelse og sundhed
- At du kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et større team af forskere
- At du er omhyggelig og arbejder struktureret
- At du er indstillet på fleksible arbejdstider
Vi tilbyder:
- Et spændende studiejob med mulighed for at få erfaringer med at indgå i en dynamisk forskningsenhed
- Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og gode kollegaer
Arbejdstiden er i gennemsnit 1 time pr. uge. Arbejdstiden vil dog variere, da der vil være perioder med stor arbejdsbyrde (fx i forbindelse med dataindsamling) og perioder med et mindre omfang af opgaver. Arbejdstiden planlægges naturligvis i forhold til studiet.
Idet der vil komme arbejde med børn under 15 år, vil der blive indhentet børneattest inden ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til forskningsleder professorThomas Skovgaard: tskovgaard@health.sdu.dk eller centerleder lektor Evald Bundgaard Iversen: eiversen@health.sdu.dk.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU. Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.