Studentermedhjælper på 15 timer ugentligt til Kontraktstyring og Jura i Koncern Indkøb, Region Sjælland

deltid
Studentermedhjælper på 15 timer ugentligt til Kontraktstyring og Jura i Koncern Indkøb, Region Sjælland
  • Region Sjælland
  • Ny Østergade 7, 4000 Roskilde


Vil du være med til at skabe det bedste sundhedsvæsen? Har du lyst til at dygtiggøre dig inden for offentlige anskaffelser – ikke mindst udbuds- og kontraktjura? Trives du i en uformel og humoristisk omgangstone i en sektion af både dygtige jurister og contract managers, og kan du samarbejde med såvel IT-arkitekter som klinisk personale? Så har vi et spændende job til dig.

Stillingen

Som studentermedhjælper i Kontraktstyring og Jura vil din primære opgave knytte sig til kontraktstyring af Region Sjællands kontrakter i samarbejde med sektionens andre medarbejdere. Du vil især få en væsentlig rolle i forhold til prisreguleringer og forlængelse af indgåede kontrakter, indlæsning af nye kontrakter i Region Sjællands kontraktstyringssystem samt vedligeholdelse heraf.

Herudover kan der være andre kontraktjuridiske og kontraktstyringsmæssige opgaver afhængigt af dine ønsker og kvalifikationer.

Du vil blive en del af sektionen Kontraktstyring og Jura med 15 andre medarbejdere med forskellig faglig baggrund, herunder samlet set 6 sprudlende jurister, der rummer en bred vifte af erfaring. Du vil derfor få indblik i arbejdet som jurist og contract manager i en stor organisation.

Fordi du ansættes i en stilling som studentermedhjælper er stillingen tidsbegrænset. Ansættelsen er tidsbegrænset til og med den måned, hvor du dimitterer fra den uddannelse, som du er indskrevet på, når du ansættes hos os. Ansættelsen er desuden betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en relevant uddannelse både før og under ansættelsen.

Du:

  • Er på 1., 2. eller 3. semester på en juridisk, erhvervsjuridisk eller anden relevant uddannelse
  • Er initiativrig og opsøgende i dit arbejde
  • Kan arbejde systematisk i en travl hverdag
  • Har interesse i kontraktstyring og udbuds- og kontraktret
  • Har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner
  • Er selvstændig, produktiv og mødestabil

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og alsidig arbejdsplads med gode kolleger
  • Et job med spændende og studierelevante opgaver og muligheder for selv at præge indholdet
  • Fleksible arbejdstider, herunder mulighed for hjemmearbejde
  • Ledelsesmæssig respekt for god balance mellem privatliv og job
  • Løn efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst

Om os:

Du vil blive en del af sektion Kontraktstyring og Jura. I Koncern Indkøb er vi ca. 60 medarbejdere, som samlet varetager de væsentligste indkøbsfunktioner i regionen, herunder udarbejdelse af kategoristrategier, forbrugsanalyser, udbud, fællesregionale udbud, beredskabslagre og operationelt indkøb. Vi har et tæt samarbejde med koncernindkøbsafdelingerne i de fire andre regioner.

Vi bor i et lyst og moderne åbent kontormiljø, der blot ligger et stenkast fra Roskilde station. Du vil opleve god sparring med dine kollegaer, både uformelt og systematisk. Vi kaster hurtige bolde mellem hinanden til dagligt, men vi er også gode til at kaste spændende, sociale arrangementer i kalenderen.

De strategiske retningslinjer for Koncern Indkøbs arbejde finder du i Region Sjællands indkøbspolitik og i Regionernes indkøbsstrategi

Koncern Indkøb er en del af Koncern Økonomi. Koncern Økonomi er et tværgående center i Region Sjælland. Centeret ledes af en chefgruppe bestående af direktør og enhedschefer, og hovedopgaverne er styring af regionens budget, indkøb og udbud, regnskab og betalingsprocesser for mere end 23 mia. kr., ansvar for regionens økonomi- og indkøbssystem, forretningscontrolling over for regionens virksomhedsområder og tværgående centre, styring af driftsaftalemodel med sygehuse samt en lang række analytiske opgaver. Vi er i alt 110 medarbejdere i Koncern Økonomi.

Interesseret?

Send din ansøgning snarest muligt og senest 17. august 2025. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning via linket.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.

Forventet start den 1. oktober 2025 eller før.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Iben Søndersted, chef for Kontraktstyring og Jura på telefon 20 26 73 35. Iben vil blive din personaleleder.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind