Vil du gøre en forskel på uddannelsesområdet? Er du vild med tal og data og ønsker du at få en bred erfaring med databehandling og formidling? Så er et job som studentermedhjælper i Center for Statistik og Dataformidling i Styrelsen for It og Læring i København lige dig. Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor du kan få bred erfaring med databehandling, formidling af data og it-systemer til disse formål. Sammen med dine kollegaer vil du være med til at understøtte den undervisningspolitiske dagsorden i Danmark og sikre, at politiske beslutninger baseres på det bedst mulige datamæssige grundlag.
”Som studentermedhjælper i STIL er jeg med til at løse mange forskellige og udfordrende opgaver. Ofte har jeg selv ansvaret for opgaveløsningen - selvfølgelig med mulighed for sparring og frihed til at præge den. Jeg oplever desuden stor fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstid og gode muligheder for at få fri til eksamenslæsning. I kontoret er der et godt tempo med højt humør og søde kollegaer.” (Mikkel, studentermedhjælper i centeret)
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: - Dataindsamlinger og data fra centrale it-systemer, som du skal medvirke til at kvalitetssikre, før de anvendes til statistik- og analyser
- Teste data og rapporter til ministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk)
- Support og kurser til institutioner, organisationer og andre brugere af vores datavarehus
- Bidrag til deskriptiv statistik og analyser fx ved brug af SAS, SQL eller Excel
- Udarbejdelse af dokumentation mv.
- Ad hoc udtræk af data fx ved brug af SAS eller SQL
- Har du en teknisk profil, kan du også komme til at arbejde med datavarehusets front-end, dvs. rapporter og dashboards, kuber osv.
Vi søger: Vi søger en profil, som er stærk på data og statistik, har teknisk flair og kan støtte arbejdet med at vedligeholde og udvikle data i vores datavarehus.
Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor eller kandidatuddannelse, fx inden for økonomi eller statskundskab mv. Du kan også være studerende inden for it, ingeniør eller lign. Uanset din profil har du lyst til og flair for at arbejde med data, statistik og de it-systemer, som understøtter arbejdet med dette. Vi forventer derfor, at flere af følgende punkter passer på dig:
- Du kan noget med tal og statistik – gerne med brug af SAS, SQL eller lign.
- Du er superbruger i Excel
- Du er analytisk skarp og arbejder struktureret
- Du har måske lidt erfaring med relevante it- og datavarehusteknologi, fx Power BI eller Targit
Som person er du: - Engageret, åben, lærenem og opsøgende
- Motiveret af at arbejde i et stærkt fagligt miljø
- Glad for at samarbejde med andre om opgaveløsningen
Vi tilbyder: Vi tilbyder et alsidigt studiejob med gode muligheder for faglig udvikling, herunder sammen med andre studentermedhjælpere. Vi er en arbejdsplads, hvor der er fart på, men humøret er højt og vi har et godt socialt sammenhold.
Om centeret: Du bliver en del af Center for Statistik og Dataformidling, hvor vi bl.a. har ansvaret for at indsamle, bearbejde og udstille data på hele Børne- og Undervisningsministeriets område. Centeret driver bl.a. ministeriets datavarehus, hvorfra data udstilles både internt i ministeriet og til hele sektorens institutioner og interessenter. Du kan se mange af de statistik- og analyseprodukter, vi laver i datavarehuset på
www.uddannelsesstatistik.dk.
Du kommer til at arbejde på Kalvebod Brygge i København, hvor vi flytter ind 1/10, men centret har også en lokation i Aarhus på Lyseng Allé.
Du kan læse mere om styrelsen på
www.stil.dk.
Flere oplysninger Du er velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Lund (på tlf. 51 24 54 05) eller chefkonsulent Laura Girotti (tlf. 35 87 88 38). Send evt. en SMS, så ringer vi dig op.
Løn og ansættelse Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende og relevant overenskomst i staten. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning og eksamener. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.
Arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 47, 2450 København SV.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, og gerne senest fra 1. december 2025.
Ansøgning Send din ansøgning, CV og bekræftelse på studieaktivitet senest d.
6. oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.